Paratilapia polleni
Beskrivelse
Generel beskrivelseParatilapia polleni var en af de første cichlider, som man opdagede på Madagascar.
Paratilapia polleni lever kun på Madagascar. Den lever i tre områder på Madagascar. Her lever den fortrinsvis i sumpområder og vandløb.
Den nordlige type blev indfanget af Pollen og Can Dam i den nordvestlige del af Madagascar omkring floden Ambazoana, ca. 45 km. fra byen Ambanja. Man er lidt i tvivl, om det var præcis denne art som Bleeker beskrev, da der er flere typer, som minder meget om Paratilapia polleni. Der er variationer i prikkerne fra de forskellige områder, men de fangstvarianter, som man kender af denne art, skulle have store prikker, måske bedre beskrevet som plamager.
Man regner med, at de individer, som lever ved Andapa søen, bliver en selvstændig art, da den er helt isoleret fra de andre nordlige typer.
I starten er 1980erne studerede Noro Raminosoa de forskellige Paratilapia typer, som hun berettede også til at have store prikker. Desværre havde man valgt at introduceret asiatiske snakeheads, som hurtig drev rovjagt på denne variant af Paratilapia polleni, så derfor er det ikke muligt at se denne i naturen mere, og der er ikke kendte eksemplar i fangeskab, så denne variant må antages som uddød. Derfor kan man ikke være helt sikker på om det virkelig var Paratilapia polleni eller måske Paratilapia bleekeri.
I 1998 fandt man nogle edentiske arter ved Tsimbazaza Park i Antananarivo, som dem man havde fundet i den nordlige del af øen.
Den har en meget massiv og kraftig kropsform, og hannen danner en lille pandepukkel.
Paratilapia polleni er meget tollerant, man har observeret den leve i vand, som var helt ned til 12 grader varmt og i varme kilder, hvor at vandet var 40 grader varmt.
I naturen er det en rovfisk, der gerne snupper en Bedotia, hvis at den kan komme afsted med det. Den æder dog også invertebrater, mens at ungerne æder plankton og insektlarver.
Den lever både i sortvandsområder, men er også blevet indfanget ved områder, hvor vandet har været meget hårdt. Så hvis det er muligt, skal man se om man kan finde ud af, hvor ens fisk er fanget, så man kan efterligne disse vandtyper i sit akvarium.
Udenfor ynglesæson forlader den kun meget sjældent sit gemmested. Den kommer kun frem, når den skal søge føde. Dette gør den for ikke at blive for opsigtsvækkende overfor evt. rovdyr. Dette kan faktisk godt være grunden til, at vi ser denne fisk som sjælden.
Når at man fanger den ude i naturen, sker det sjældent med store fangstnet. Den letteste måde at fange denne fisk på, er med en krog og en regnorm.
Den er en vellidt spisefisk for de lokale, og man kan se dem på de større markeder. Prisen på dem er noget dyrere end andre spisefisk.
Paratilapia slægtens arter lever både i blødt, hård og basisk vand og nogle sortvands områder. Men blandt alle de indvider, som man har eksporteret, har der ikke været tegn på, at der har været problemer med at vende sig til de pågældende vandværdier i vores akvarier. Det eneste man ikke har fået slægten i, er brakvand.
Paratilapia polleni bør ikke holdes i akvarier på under 720 l. Sørg for fint grus eller sand som bundlag, og indret akvariet med masser af sten og trærødder. Der må gerne være nogle gemmesteder.
Kilde:
The Endemic Cichlids of Madagascar - Jean-Claude Nourissat & Patrick de Rham
Yngleadfærd
YngleadfærdDenne art er svær at få til at yngle, og det sker meget sjældent. Man ser tit optakten til leg, men ofte vil forældrene æde æggene.
Hvis man vil yngle med denne fisk, skal man hæve temperaturen til mellem 25-30 grader.
Arten indtager et område på mellem 30-100 cm i diameter, og man skal sørge for nogle afgrænsninger i akvariet, ellers vil de andre arter få nogle alvorlige skader, hvis at de kommer for tæt på Paratilapia pollenis territorium.
Hannen begynder at dirre foran hunnen i en vinkel på 45-60 grader, for at lokke hende til leg.
Både hannen og hunnen garver en grube ved en sten eller rod. Æggene bliver lagt i en stor bunke, og er klæbet sammen. Æggene er ca. 2 mm store.
Æggene hænger ikke fast til bundlaget eller andre faste genstande, og de bliver konstant renset af hunnen, for at de ikke skal skimle.
De klækker efter ca. 48 timer, og nu bliver hunnen endnu mere aggressiv, end den var før.
Efter ca. 4 dage er ungerne fritsvømmende, hvor begge forældre forsvarer ungerne meget intensivt uanset, hvor de svømmer hen.
Antal unger1000-5000
Info
TypeCichlider, Madagascar
Videnskablig beskrevetBleeker, 1868
Udseende
FarverBåde hannen og hunnen er sorte med hvide prikker overalt på kroppen og finnerne.
Jo ældre at fisken bliver, jo flere prikker får den.
Størrelse han30
Størrelse hun20
Optimale forhold
FoderArtemia, Cichlidesticks, Crisp, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Hummeræg, Krill, Muslinger, Rejemix
Min. akvarie720
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
20 – 23 °C
pH
7.5 – 8.0