Paratilapia sp. "betsileo highlands"

Handelsnavn: Fiamanga

Beskrivelse

Generel beskrivelseI 1993 fandt man denne variant ved Ambalavao i højlandet syd for Betsileo, en Paratilapia med små prikker. De lokale kalder denne fisk for Fiamanga, der betyder "Blå fisk" Paratilapia sp. "betsileo highlands" adskiller sig fra Paratilapia sp. "east coast" ved, at den er lysere i kropsfarven, og har en anderledes type prikker. Dens prikker minder mere om Paratilapia polleni, men Paratilapia sp. "betsileo highlands" prikker er noget mindre. I 1993 blev der bragt nogle unge individer af denne art med til Schwiez og Frankrig, hvor man fik fisken til at yngle. Desværre blev æggene spist, men med videre forsøg i et 13.000 liters akvarium på The Madagascan Greenhouse, fik man arten til at yngle flere gange, dog skete det tragiske, at alle fiskene døde i akvariet pga. vandforgiftning. Laif DeMason har efterfølgende opdrættet en art med navnet Paratilapia Fianarantsoa, som kommer tæt fra dette sted. Det ser dog ud til, at den har større prikker. Men det kan være at det er den samme fisk. Ellers har de øvrige arter, som har været eksporteret til Europa, enten været døde under transporten, eller også har det været mix med en anden Paratilapia art. Man håber på at kunne finde flere levende eksemplarer i naturen, så denne art kan blive videnskabelig beskrevet. Og den vil sikkert tage navnet "Fiamanga". I naturen er det en rovfisk, der gerne snupper en Bedotia, hvis den kan komme afsted med det. Den æder dog også invertebrater, mens ungerne æder plankton og insektlarver. Udenfor ynglesæson forlader den kun meget sjældent sit gemmested. Den kommer kun frem, når den skal søge føde. Dette gør den for ikke at blive for opsigtsvækkende overfor evt. rovdyr. Dette kan faktisk godt være grunden til, vi ser denne fisk som sjælden. Når at man fanger den ude i naturen, sker det sjældent med store fangstnet. Den letteste måde at fange denne fisk på, er med en krog og en regnorm. Den er en vellidt spisefisk for de lokale, og man kan se dem på de større markeder. Prisen på dem er noget dyrere end andre spisefisk. Paratilapia slægtens arter lever både i blødt, hårdt og basisk vand, og i nogle sortvands områder. Men blandt alle de indvider, som man har eksporteret, har der ikke været tegn på, at der har været problemer med at vende sig til de pågældende vandværdier i vores akvarier. Det eneste man ikke har fået slægten til at gå i, er brakvand. Paratilapia polleni bør ikke holdes i akvarier på under 720 l. Sørg for fint grus eller sand som bundlag, og indret akvariet med masser af sten og trærødder. Der må gerne være nogle gemmesteder. Kilde: The Endemic Cichlids of Madagascar - Jean-Claude Nourissat & Patrick de Rham

Yngleadfærd

YngleadfærdHvis man vil yngle med denne fisk, skal man hæve temperaturen til mellem 25-30 grader. Arten indtager et område på mellem 30-100 cm i diameter, og man skal sørge for nogle afgrænsninger i akvariet, ellers vil de andre arter få nogle alvorlige skader, hvis de kommer for tæt på Paratilapia sp. "betsileo highlands" territorium. Hannen begynder dirre foran hunnen i en vinkel på 45-60 grader, for at lokke hende til leg. Både hannen og hunnen garver en grube ved en sten eller rod. Æggene bliver lagt i en stor bunke og er klæbet sammen. Æggene er ca. 2 mm store. Æggene hænger ikke fast til bundlaget eller andre faste genstande, og de bliver konstant renset af hunnen, for de ikke skal skimle. De klækker efter ca. 48 timer, og nu bliver hunnen endnu mere aggressiv, end den var før. Efter ca. 4 dage er ungerne fritsvømmende, hvor begge forældre forsvarer ungerne meget intensivt, lige meget, hvor de svømmer hen.
Antal unger1000-5000

Info

TypeCichlider, Madagascar
HandelsnavnFiamanga

Udseende

FarverEr sort/mørkeblå med guld/sølv/grønne lyse små prikker på kroppen.
Størrelse han30
Størrelse hun25

Optimale forhold

FoderArtemia, Cichlidesticks, Crisp, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Hummeræg, Krill, Muslinger, Rejemix
Min. akvarie720
Holdes bedst somFlok

Vandværdier

Temperatur
2023 °C
pH
7.58.0
Akvariefisk.dk