Paratilapia sp. "from the lower northwest"

Beskrivelse

Generel beskrivelseI 1991 fandt man to små-prikkede individer, som man først i 2001 fandt ud af, tilhørte arten Paratilapia sp. "from the lower northwest". De to individer fandt man i to søer i området ved Maevatanana og Mahazoma. Man fandt endvidere disse arter i Betsibokafloden og Bekapila- og Andimakasøerne. Paratilapia sp. "from the lower northwest" har en anderledes kropsform og mindre prikker end Paratilapia polleni. I naturen er det en rovfisk, der gerne snupper en Bedotia, hvis den kan komme afsted med det. Den æder dog også invertebrater, mens ungerne æder plankton og insektlarver. Udenfor ynglesæson forlader den kun meget sjældent sit gemmested. Den kommer kun frem, når at den skal søge føde. Dette gør den for ikke at blive for opsigtsvækkende overfor evt. rovdyr. Dette kan faktisk godt være grunden til, at vi ser denne fisk som sjælden. Når at man fanger den ude i naturen, sker det sjældent med store fangstnet. Den letteste måde at fange denne fisk på er med en krog og en regnorm. Den er en vellidt spisefisk for de lokale, og man kan se dem på de større markeder. Prisen på dem er noget dyrere end andre spisefisk. Paratilapia slægtens arter lever både i blødt, hårdt og basisk vand og i nogle sortvands områder. Men alle de indvider, som man har eksporteret, har der ikke vist tegn på, at der har været problemer med at vende sig til de pågældende vandværdier i vores akvarier. Det eneste, man ikke har fået slægten til at gå i, er brakvand. Paratilapia polleni bør ikke holdes i akvarier på under 720 l. Sørg for fint grus eller sand som bundlag, og indret akvariet med masser af sten og trærødder. Der må gerne være nogle gemmesteder. Kilde: The Endemic Cichlids of Madagascar - Jean-Claude Nourissat & Patrick de Rham

Yngleadfærd

YngleadfærdHvis man vil yngle med denne fisk, skal man hæve temperaturen til mellem 25-30 grader. Arten indtager et område på mellem 30-100 cm i diameter, og man skal sørge for nogle afgrænsninger i akvariet, ellers vil de andre arter få nogle alvorlige skader, hvis at de kommer for tæt på Paratilapia sp. "from the lower northwest"´s territorium. Hannen begynder dirre foran hunnen i en vinkel på 45-60 grader, for at lokke hende til leg. Både hannen og hunnen garver en grube ved en sten eller rod. Æggene bliver lagt i en stor bunke, og er klæbet sammen. Æggene er ca. 2 mm store. Æggene hænger ikke fast til bundlaget eller andre faste genstande, og de bliver konstant renset af hunnen, for at de ikke skal skimle. De klækker efter ca. 48 timer, og nu bliver hunnen endnu mere aggressiv, end den var før. Efter ca. 4 dage er ungerne fritsvømmende, og begge forældre forsvarer ungerne meget intensivt, lige meget, hvor de svømmer hen.
Antal unger1000-5000

Info

TypeCichlider, Madagascar

Udseende

FarverDen har en mørkeblå/sort grundfarve med små lyse prikker. Den har endvidere et guligt skær.
Størrelse han25
Størrelse hun20

Optimale forhold

FoderArtemia, Cichlidesticks, Crisp, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Hummeræg, Krill, Muslinger, Rejemix
Min. akvarie720
Holdes bedst somFlok

Vandværdier

Temperatur
2023 °C
pH
7.58.0
Akvariefisk.dk