Caridina dennerli

Handelsnavn: Kardinal Reje, Caridina sp. Kardinal (Sulawesi), Caridina dennerli

Billeder

Caridina dennerli
1 / 6

Beskrivelse

Generel beskrivelseKardinal rejen er en utrolig smuk lille reje. Det er en af de mange spændende og forholdsvis nye rejearter fra Sulawesi, der kun for ganske nylig er introduceret til akvaristerne rundt omkring i verden. Rejerne er meget følsomme overfor udsving i vandværdierne, og hyppige vandskift er derfor en nødvendighed, ligesom man bør undgå diverse medikamenter til ændring af vandværdierne. Når man har styr på vandforholdene, er den smukke Kardinal reje ikke så besværlig at holde, som man måske kunne frygte, og eventuelt besvær ved at få styr på vandværdierne opvejes mange gange af det smukke syn af de små rejer, der konstant nusser omkring og søger føde med deres små hvide ben. Kardinal rejerne reagerer ikke på fodring, som andre rejearter, men synes at nusse omkring og spise det foder, de tilfældigt finder på deres vej, og de er specielt glade for at ”græsse” på flader tilvokset med et tyndt algelag, f.eks. sten eller indvendig bagbeklædning. Der er endnu ikke voldsom meget viden og erfaring at finde om Kardinal rejerne, eftersom de stadig er forholdsvis nye i hobbyen, men der kommer mere dag for dag, og mine erfaringer er, at de under de rette forhold ikke er specielt svære at holde, og de lader også til umiddelbart at være rimelig ynglevillige. Opdatering af Mette Vind 24. april 2016: Krydsning med Caridina holthuisi (Towuti/Matano Tiger Shrimp) er blevet dokumenteret flere gange i akvarier med begge arter, da denne og C. dennerli kommer fra samme sø og er tæt beslægtede. Krydsninger i naturen er derfor muligt, men det forekommer usandsynligt, da arterne lever i hvert deres miljø og derfor er adskilt på den måde - C. holthuisi lever primært i områder med masser af visne blade, hvorimod C. dennerli lever i områder med hårdt bundlag, sten og meget lidt til intet plantemateriale. Kardinalrejen er efterhånden blevet avlet i flere farvevarianter: Der findes helt gennemsigtige varianter, hvor det kun er den hvide farve, som stadig er til stede. Honningfarvede eller meget lysebrune varianter med og uden prikker. Mørkerøde varianter, hvor prikkerne er blevet til plamager, der giver rejen et marmoreret mønster.
AdfærdPå afstand kan den registrere, at du nærmer dig og søger tilflugt bag en sten eller lignende. Den hopper ikke i forskrækkelse som andre rejearter, hvis man kommer til at skubbe til akvariet eller lignende. Den trækker sig simpelthen meget bevidst tilbage. Sidder man stille og beundrer akvariet, kommer rejerne stille og roligt frem fra deres skjul og begynder igen at søge føde – dog ikke helt upåvirket af din tilstedeværelse. Kardinal rejen opfører sig slet ikke som andre ferskvandsrejer, jeg kender.

Yngleadfærd

Antal unger6-14
Drægtighed3-4 uger

Info

VerdensdelSulawesi
RegionLake Matano
FamilieAtyidae
HandelsnavnKardinal Reje, Caridina sp. Kardinal (Sulawesi), Caridina dennerli

Udseende

FarverKardinal rejen kan variere i farven fra lysebrun til helt rød til næsten sort med hvide prikker omgivet af en metalisk blå krans. Hos meget mørke/sorte individer kan prikkerne være helt lyseblå. De forreste benpar, der bliver brugt til at søge føde, er helt hvide, og den har lange hvide følehorn. En utrolig farverig og meget smuk reje, der både i sin adfærd og i sin utrolige farvepragt minder meget om de smukke rejer, der kan købes til saltvandsakvarier, f.eks. Lysmata debelius eller Lysmata amboinensis.
StørrelseOp til 1,5 cm.
FormReje formet

Optimale forhold

FoderAlger, mulm, diverse kommercielle fodertyper beregnet til rejer (gerne i granulatform eller som fodertabs eller pulver).
Min. akvarie20
BelysningMiddel
BiologiRejerne går med æg ca. hver 5. uge. Æggene bæres af hunnen i ca. 3-4 uger, hvorefter der klækkes 15-20 fuldt udviklede små rejeunger.
BiotopI Kardinalrejens naturlige omgivelser er bunden stenrig, og der er meget lidt beplantning. Det er derfor mest naturligt, at man holder denne reje i et akvarie, der er sparsomt beplantet, men gerne indrettet med sten og klippestykker. Den græsser primært af alger, og derfor må akvariet gerne være godt indkørt med en fint lag af grønne alger på sten og ruder inden, at rejen introduceres.
DekorationFint grus/sand, mos og forskellige sten, gerne hulsten og koralbrud.

Vandværdier

Temperatur
2730 °C
KH
57
pH
7,88,5
Akvariefisk.dk