Caquetaia myersi
Billeder

1 / 2
Copyright: www.akvariefotogrfen.dk
Beskrivelse
VarianterIngen kendte
Generel beskrivelseCaquetaia myersi er en sydamerikansk cichlide, som lever tæt ved Amazon-floden ved Putumayo- og Napo-floderne ved Ecuador. Den lever i vandløb med forholdvis meget strøm. Bundlaget er groft grus og forskellige størrelser sten.
Arten er ret høj i kroppen og har et spidst hoved. Munden er også spids, og når den søger føde, bliver munden skudt ud som en tragt.
Det er en rovfisk, der æder de fisk som den kan gabe over. Den har nogle kraftige gribetænder, som den bruger til at holde fast på byttet.
Selv om det er en stor fisk, er den ikke specielt aggressiv, man bør bare ikke holde den med mindre fisk, for dem æder den.
Indret akvariet med flere størrelser sten, gerne mange glatte og flade sten. Sørg for godt med skjulesteder. Arten kan sagtens holdes sammen med andre større cichlider og maller.
Man har observeret, at hannen laver en kraftig klikkende lyd med kæberne. Denne lyd er så høj, at man også kan høre den uden for akvariet. Indtil videre har man ingen forklaring på denne adfærd.
Caquetaia myersi er opkaldt efter videnskabsmanden George S. Myers.
Det er ikke en art, som man ser særlig ofte i handlen.
AdfærdMiddel
Yngleadfærd
YngleadfærdDen er forholdvis aggressiv i yngletiden.
Hunnen lægger æg på en flad sten, og hannen befrugter æggene bagefter.
Både hannen og hunnen deltager i yngelplejen af ungerne. Hunnen ilter hele tiden æggene ved at vifte sine finner over dem, så der kommer frisk vand til æggene, men kommer der ubudne gæster angriber hun disse sammen med hannen.
Når halen stikker ud af ægget, fjerner forældrene selv æggeskallen og flytter ungerne over i en grube, som er gravet i gruset.
Info
VerdensdelSydamerika
Videnskablig beskrevetLeonard P. Schultz, 1944
Udseende
FarverDen er gullig med sorte lodrette striber og en stribe gennem øjet. Gat- og rygfinnen har et blåligt skær.
Størrelse han25
Størrelse hun22
Optimale forhold
Min. akvarie500
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
22 – 30 °C
pH
6,5 – 7,5