Herichthys tamasopoensis

Handelsnavn: Tamasopo Herichthys

Billeder

Herichthys tamasopoensis
1 / 3

Beskrivelse: Herichthys sp. White Labridens. Rio Tamasopo. Mexico

Copyright: Jan Hansen

Beskrivelse

Generel beskrivelseHerichthys tamasopoensis er en af de nyere opdagede cichlider. Selve Herichthys-slægten blev beskrevet i 1854 af Baird & Girand, men Herichthys tamasopoensis er først blevet beskrevet af Artigas Azas i 1993. Man har hidtil fundet arten ved Rio Pánuco i den nordøstlige del af Mexico. Herichthys tamasopoensis er isoleret fra de andre cichlider i Pánuco flodsystemet af et vandfald, der er 105 meter højt ved Tamul. Den lever ved udløbet af Rio Gallinas og dens bifloder til Rio Tampaón. Riol Callinas er en biflod til Pánuco. Arten kendes som Tamasopo herichthys af akvarister, hvilket stammer fra provinsen Tamasop, som er fiskens levested. Vandet her er klart med et lyseblåt eller turkis skær. Dette fortæller, at der findes en masse mineraler her. Temperaturen i vandet varierer normalt fra 22-28 grader, men i regntiden kan den komme helt ned på 18 grader. Biotopen er små sten og store sten til kalkstensediment. Dybden her kan være helt op til 15 meter. Det varierer igen med regn/tørketiden, men det mest normale er 2-3 meters dybde. Området omkring biotopen er store frodige skove. I naturen lever den bla. sammen med fisk som Xiphophorus montezumae, Poecilia mexicana og Gambusia panuco. Af andre cichlider kan man bla. se Nandopsis steindachneri, N. cf. labridens og Oreochromis aureus. Herichthys tamasopoensis har en forholdvis høj og sammenpresset krop. Den er nært beslægtet med Herichthys carpintis, men der er vise morfologiske forskelle. Et akvarium til denne art bør være på mindst 500 l og bør indrettes med sand eller fint grus, mange flade sten og kun nogle ganske få trærødder, da vandet skal bibeholde en høj pH.
AdfærdRolig

Yngleadfærd

YngleadfærdDens yngleperiode, der starter før Herichthys carpintis, er allerede i gang omkring december, og slutter omkring maj. Når regntiden er ovre, vandet begynder at synke og temperaturen stiger, sætter det gang i hunnens æglægning. Men det er først i starten af december, at hannen kommer i legehumør. Hannen forsvarer et revir, hvor en sten eller klippe ofte indgår i reviret. Territoriet er ca. på 1 meter i diameter. Hunnen nærmer sig reviret. Ynglende hanner er ca. mellem 11-15 cm, og hunnerne mellem 8-10 cm. De rengør et område på ca. 10 cm i diameter, hvor 200-300 grøn/gule æg lægges. Æggene er klæbrige, og de er ca. 2 mm i diameter. Efter 2 dage klækkes æggene, og larverne bliver flyttet til en lille grube, som er gravet i forvejen. Når larverne er blevet til unger, undersøger de om der er mad rundt omkring gruben. I starten lever ungerne af alger og organisk affald. Hunnen passer selv ungerne, mens hannen jager ubudne gæster væk rundt om reden. Når ungerne er ca. 2 cm, søger de væk fra reden.
Antal unger200-300

Info

HandelsnavnTamasopo Herichthys
Videnskablig beskrevetArtigas Azas i 1993

Udseende

FarverUdenfor yngletiden, er den lysegrøn/gul med svagt aftegnet, lodrette, sorte striber på det bageste af kroppen og lidt marmorerede prikker på kroppen og finnerne. I yngletiden, er den cremefarvet på kroppen med sorte, lodrette striber på det bageste af kroppen og sort bug. Den har marmorerede prikker på hele kroppen og finnerne.
Størrelse han18
Størrelse hun16

Optimale forhold

Min. akvarie500
Holdes bedst somFlok

Vandværdier

Temperatur
2228 °C
pH
7,88,6
Akvariefisk.dk