Thorichthys ellioti

Billeder

Thorichthys ellioti
1 / 3

Beskrivelse: Han og hun med yngel

Copyright: Kim Jakobsen

Beskrivelse

Generel beskrivelseYderst tolerant over for forskellige vandværdier. Trives fint i alm. postevand, og kan også opdrættes i dette.

Yngleadfærd

FormeringMonogam substratleger. Æggene (100-500) lægges på en hård, som regel skrånende overflade, helst med nogen overdækning. De passes af begge forældre. Æggene klækkes typisk efter ca. 3 dage, hvorefter larverne flyttes til en i forvejen gravet grube. Her ligger de i yderligere 3-4 dage, hvorefter deres blommesæk er opbrugt, og de begynder at søge føde. Forældrene passer på dem i yderligere 1-4 uger.

Info

VerdensdelCentralamerika
RegionRio Papaloapan flodsystemet i Mexico
OpdagerMeek, 1904

Udseende

Størrelse han12-16 cm
Størrelse hun8-12 cm
KønsforskelKønnene er i vid udstrækning ens, men det er alligevel ret tydeligt at se forskellen, hvis man står med et par. Hannen har længere udtrukne finnespidser. Hannen er som regel også noget større end hunnen. Se ovenstående billede.

Optimale forhold

FoderNærmest altædende. Fiskeyngel, insekter, krebsdyr, alger og diverse plantedele indgår alt sammen i dens naturlige diæt. Den tager derfor al slags foder, men det er vigtigt, at der indgår vegetabilske fødeemner i diæten, og at foderet ikke indeholder for meget fedt, da de er meget forslugne og let bliver overfodrede.
Min. akvarie250
Holdes bedst somParvis. I akvarier på mere end 1 meters længde kan der være to par.
BiotopTræffes i stille eller roligt strømmende vand i mindre vandløb. Bunden kan være nedfaldne blade eller sandbund.
DekorationAkvariet indrettes som et typisk flodakvarium med sand eller fint grus og dækning i form af sten og/eller trærødder. Planter vil også kunne anvendes, da fiskene ikke graver specielt meget. T. ellioti fremtræder flottest på en rimelig mørk baggrund, med dæmpet lys. Ved indfaldende lys, ser man ekstra tydeligt de flotte, iriserende blå pletter.

Vandværdier

Temperatur
24 gr.28 gr. °C
Akvariefisk.dk