Schlytters akvarierum

Indsendt af Robot den tor, 02/10/2011 - 18:24
Forfatter
schlytter
Jeg startede forsigtigt ud med et 250 liters, efter en lang årrække uden akvarier, men det blev hurtigt til mere.

250L blev skiftet ud med et 530L og 3stk 63L, og der skulle opstilles et reolsystem til dem. Og helst en nogenlunde pænt opsætning, da det skulle stå i stuen!

Jeg lavede en skitse på computeren, så jeg havde lidt at arbejde ud fra.


Inden jeg nåede at begynde byggeriet, var jeg så heldig at få fat i nogle 85L akvarier, og måtte lave nogle mindre ændringer i opstillingen, men det gjorde bestemt ikke noget! Jo flere akvarier jo bedre ikke sandt?

Der kunne passende stå 2stk 85L akvarier under 530L, jeg ville dog miste lidt plads til teknikken, men det kunne stadig lade sig gøre.



Hele byggeriet tog et par dage, men jeg fik dog aldrig helt færdiggjort reolen, da jeg ikke følte jeg havde nok plads til at køre nogle ordenlige rene stammer, så jeg fik fat i 4stk 85L mere, som skulle erstatte 530L.

Her er det nogenlunde færdige projekt, før det blev ombygget.





Igen måtte der lidt mindre justeringer til, for at få plads til de nye og mindre akvarier, og jeg kunne samtidig rette lidt op på de små fejl / irritations momenter jeg havde begået i første omgang.




Som der kan ses, så valgte jeg en smule anderledes måde at lave selve hylderne på, hvori akvarierne står.

Primært for at gøre det nemmere at lave låger over akvarierne, men samtidig for at spare lidt plads og gøre det hele lidt mere stabilt.

Det medførte dog også at de 3 hylder med 63L måtte laves om, da de ikke ville stå i samme højde, og det ser jo ikke pænt ud.




Efter et par dages hårdt slid, blev reolen klar til indflytning, og jeg kunne få fyldt vand i akvarierne.

Nu kunne jeg slappe lidt af, og bruge lidt mere tid på at pleje fiskene som også havde haft et par stress fyldte dage. De efterfølgende dage / uger blev der lavet de sidste par småting på reolen, såsom lys, låger osv.




Men igen nåede jeg knapt at blive færdig med reolen, da endnu en mulighed for flere akvarier bød sig, og jeg måtte igang med at bygge endnu en reol.

Så computerbordet måtte lade pladsen for mit 2. vidunder, og der blev i løbet af 2 dage opstillet endnu et reolsystem.




Jeg lavede nogle hurtige og alternative løsninger mht. låger, da jeg efterhånden var godt udbrændt efter alt det byggeri.

Der gik nu et par måneder hvor jeg brugte største delen af tiden på fiskene, fik skaffet nye stammer hjem osv., før jeg fik taget mig sammen til at få lavet det sidste.

Men jeg kom til kræfterne - og fik modet på, at få gjort projekterne færdige. Så der blev spartlet, malet, skåret låger, sat lister op, og alle de andre småting som manglede blev ordnet.






Som der kan ses på det første billede, har jeg ladet muligheden for en mindre udvidelse stå åben, og min plan er at opstille ekstra hylder på højre side, med 9-12 mindre akvarier på ca. 25L.

Men indtil videre er mit akvarie setup færdigt.



(Bliver opdateret når den nye udvidelse går igang!)

Kommentarer

Robot tor, 02/17/2011 - 11:55 Permalink


Flot sæt op, måske man skulle vise min kæreste dine billeder, og håber på hun syntes det ser fedt ud også :D :D

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium
Skrevet af Peter Larsen
Drupal 9 Appliance - Powered by TurnKey Linux