Vores forskellige akvarier

Indsendt af Robot den man, 10/01/2007 - 20:17
Forfatter
Kiwa
960 l - Malawi sandsild og fritsvømmer samt Tanganyika Synodontis maller af forskelig typer

Akvariet er et diamantaquarie med Pelvica baggrund, mål 200x80x60 cm




720 l - Tanganyika, Tropeus akvarie

Akvariet er et diamantaquarie med BTN moduler, mål 200x60x60 cm

Kommentarer

Robot fre, 11/09/2007 - 09:41 Permalink




Indlægget er flyttet fra Weblogs - Akvariesiden.dk til Weblogs - Cichlids.dk af A-Torsten


Skrevet af A-Torsten

Robot søn, 12/07/2008 - 20:19 Permalink


Suveræne fisk Yvonne, aner man en bette skuffe, på gruppebilled 1 ;)
Skrevet af peter hp

Robot tir, 12/09/2008 - 21:39 Permalink


Lysten kommer tilbage Yvonne, det gør den altid ;) jeg har vist ikke før haft så meget vand i brug som nu.:D
Skrevet af peter hp

Robot fre, 01/04/2008 - 12:24 Permalink


720 L Tanganyika - er omlagt til sandsild og fritsvømmer akvarie.

Beboerne bliver:
10 stk. Xenotilapia boulengeri - Isanga (Dansk opdræt) (er flyttet ind)
16 stk. Cyathopharynx foai - Sibwesa (Dansk opdræt)

Alle er ungfisk på mellem 5-7 cm.

src=/sites/default/files/forum/44101C54-07D3-857F-AA8A70B7D78D9E7D.JPG

Til opbygningen er anvendt 2 klippehuler på 18x49 cm - som er placeret oprejst - i et forsøg på at skabe et plateau - højere oppe i akvariet. Årsagen til dette valg er - at akvariet ikke er stort nok til at få denne effekt - hvis det skulle laves af almindelige stensætninger. Det ville tage for megen bundareal fra fiskene.

src=/sites/default/files/forum/441F2B01-AB8B-52C9-C8B2E1A34249938C.JPGsrc=/sites/default/files/forum/44205EBE-E805-863E-EA62C1F517E4D84D.JPG

Den samme effekt er forsøgt skabt - i midten af akvariet - dog ved brug af almindelige sten.

src=/sites/default/files/forum/4423099A-E641-CC3D-F7B4C11293BBC820.JPG

Ideen med denne opsætning er kommet - efter inspiration fra billeder taget i søen - af bla. C. foai - som bygger rede på toppen af stensætninger - istedet for på den åbne sandbund. Jeg er fuldt ud klar over at disse plateauer sikkert er alt for små - men det skal prøves her mens fiskene endnu er unge. Formålet er at prøve at narre foaierne til at tro - de kan anvendes til et eller andet - og at hannerne når de bliver større - måske i højere grad vil opholde sig - oppe over disse platforme.

Tiden vil vise om det kan lade sig gøre. Virker det efter hensigten - er der ikke andet for - end at vi må bygge det 2500 liters akvarie jeg drømmer om i kælderen - med en ordentlig dybde i - så man måske kan lave det mere naturligt.

X. boulengeri som allerede er flyttet ind - nyder de skyggeeffekter der er under de to klippehuler - og den slugt der er skabt indebag den store sten midt i akvariet. Der trækker de ofte ind - og ligger og glor udover de åbne områder.

Vores lille iltre han - har faktisk allerede erklæret det ene modul som hans private område - hvor han går og pusler med redebygning osv. - for derefter at drøne hele vejen ned i den anden ende af akvariet - og vise sine fine farver og strittende finner -for de andre beboere.

Xenotilapia boulengeri - Isanga
src=/sites/default/files/forum/443C1B83-D351-7D85-5D72F3B07D473EC3.JPGsrc=/sites/default/files/forum/443CA39E-EE30-F092-03E6F22666AB68A4.JPG

Vores iltre han;)
src=/sites/default/files/forum/443EED11-C16F-C87B-BF33AA5D9C3C37E5.JPG

Her et par billeder af vores Cyathopharynx foai - Sibwesa - som formentlig flytter ind engang i næste uge. Billedet er taget i det 300 L de går i pt. Jeg er glad for alle vores fisk - men de her - har været mit største ønske af få fingre i - og mulighed for at holde -i små 4 år. Muligheden har været der - men mit krav om at det skulle være danskopdrættede fisk - har været sværere at få opfyldt. Endelig er det lykkes - Santa kom med dem op til jul - en bedre julegave kunne jeg ikke ønske mig.:)

src=/sites/default/files/forum/445187E3-CEE5-71CE-28880DA241BB9480.JPGsrc=/sites/default/files/forum/445241AD-D2B6-8745-9B49839682B05C74.JPG

Ja ja - blanke sild endnu - men det ændrer sig helt sikkert med tidenB)

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tir, 01/08/2008 - 17:08 Permalink


Så holdt foaierne flyttedag.:)

Det skabte en del ravage i akvariet. Nu havde boulengerierne jo haft akvariet for sig selv i nogle dage - og var bestemt ikke helt begejstret for at blive forstyrret på denne ubehagelige måde. Foaierne var nu heller ikke synligt begejstret over arrangementet. De havde det jo så fint der hvor de kom fra - så hvad skulle dette bagholdsangreb til for????

Så alle fisk opholdt sig faktisk i en stor klump - i nærheden af noget som de helt bestemt kendte til - nemlig den store plante i venstre side af akvariet. Der blev de så i de næste par timer - og selv boulengerierne som ellers nok plejer - at tæske rundt overalt - blev påvirket af nervøsiteten. På nær vores lille iltre han - han blev decideret tosset over postyret - og begyndte at lave skinangreb på alt og alle.

Nå - men der var jo ikke rigtigt noget at gøre ved det. Til morgen var tilstanden lidt den samme - nogen overvældende eventyrlyst besad de sådan set ikke rigtigt.

Men her til eftermiddag - er situationen vendt - alle svømmer frit i akvariet - og er lige blevet fordret forsigtigt - førrste gang efter flytningen. Alle spiser fint - men de der foai er nu også nogle værre madører;) - så det undrer mig nu ikke.

Boulengerierne er vendt tilbage til deres egen verden - hvor de bare futter rundt overalt - foaierne er dog stadigvæk en anelse nervøse - hvis man går for tæt på akvariet. Men sådan var det også i starten da de gik i det gamle akvrie.

Når der er faldet lidt mere ro over det hele - tager vi lidt nye billeder.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 01/21/2008 - 17:36 Permalink


Hmm*skeptisk* - har konstateret 1 måske 2 skuffer hos bouerne - lidt irriterende når de er så unge som de er - men håber de smider dem igen - så de kan bruge deres teen-age måneder på at vokse istedet for:(

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tir, 01/22/2008 - 16:42 Permalink


Lidt øvrige nye billeder - taget her til morgen.

Xenotilapia boulengeri - Isanga
src=/sites/default/files/forum/A1EA6F3F-CDB6-AE25-13F202CB561A0BD6.JPGsrc=/sites/default/files/forum/A1EFDB9D-C12F-8636-DDAE6B4465071EFD.JPGsrc=/sites/default/files/forum/A1F04071-00E4-0FB9-44955FEC3B7F179D.JPGsrc=/sites/default/files/forum/A1F0CAFE-F6EE-55C4-0EBF239133330D35.JPG

Cyathopharynx foai - Sibwesa
src=/sites/default/files/forum/A1F24A2C-E524-DCE5-AF2C1F36AE7F8B6A.JPGsrc=/sites/default/files/forum/A1F2C15F-C577-E738-CCEE77E1BB529468.JPG

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 01/30/2008 - 20:09 Permalink


Der er kommet lidt forsigtige farver på to af foaierne. En sort linie på ryg/hale og gatfinner - som samtidig har fået et svagt gult skær. Især rygfinnerne. Finneforlængelserne på den ene ser også ud til at være blevet lidt længere - i forhold til de andre i flokken. Men det er så også den største i flokken der er tale om.

Skuffe 1 i #11 - ser ud til at have opgivet sit forehavende - og spiser på livet løs - hedigvis.

Der er lige pt. en fin sam eksistens imellem de to arter - hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 02/10/2008 - 11:58 Permalink


Omlægning af 3 akvarier d. 9/2-2008.

576 L omlagt til Tanganyika - Tropheus (ca. 50 stk fordelt på 2 varianter)
325 L hjørneakvarie omlagt til Malawi - Sandsild (9 voksne og 15 unger)
300 L ikke omlagt - men vores Lethrinops cf. albus - Itungi yngel - er flyttet ind.

Årsagen til omlægningen er - at vores to Tropheus grupper efter 4 år - var blevet for mange og store - til vores 325 L hjørneakvarie. Det er nu omlagt til et artsakvarie - med vores Lethrinops cf. marginatus - Matema og deres yngel.

Lethrinopsne har fået lidt mere plads - og umiddelbart ser det ud som om de trives. De skal dog lige vende sig til - at gå i et akvarie - med en hel del mere trafik omkring akvariet. Til gengæld har de nu mulighed for - at trække sig længere væk fra forruden - og ind bag nogle høje planter hvis de har behov for det.

Tropheuserne virker - på trods af den større plads de har fået - nu endnu større end før. De fylder godt i landskabet. Jeg tror årsagen er - at et hjørneakvariets effekt synesmæssigt snyder en del pga. dybden.

Vi har vidst i lang tid - at Tropheuserne skulle have mere plads - og selvom man som hovedregel IKKE skal pille ved noget som fungerer - især indenfor Tropheus - så var denne flytning nødvendig - for fiskenes skyld. Alternativet var at reducere kraftigt i de to flokke - hvilket også kunne have fået katastrofale følger.

Jeg håber at de klarer omvæltningen - og finder sig til rette i de nye omgivelser - og ikke pelser hinanden alt for meget. Der har været nogle ret heftigt kampe efter flytningen - og en del har fået skrammer - men der er mere eller mindre faldet ro over dem nu - og de nyder til gengæld en helt ny mulighed de har fået - at afgræsse de alger som sidder på modulerne i dette akvarie.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tir, 02/26/2008 - 19:39 Permalink


Opdatering

Alle de flyttede fisk stortrives.

300 L
Lethrinops cf. albus - Itungi (ungfisk)

src=/sites/default/files/forum/2C8B2DE9-9D80-138B-D2033D074A1F97D0.JPGsrc=/sites/default/files/forum/2C8BD0AB-90FF-C5D3-214D1AF5AADB1A37.JPGsrc=/sites/default/files/forum/2C8C2EB6-AD41-769E-FF23C463AE72937C.JPG
src=/sites/default/files/forum/2C8CA27B-DDF8-BC44-505840B6792BB866.JPGsrc=/sites/default/files/forum/2C8D1D82-E1A3-318E-0E8284E0B3D14035.JPGsrc=/sites/default/files/forum/2C8D982C-E12B-AAC4-130357A68E8B9ABD.JPG

576 L
Tropheuserne lader til at være kommet i deres helt rette element. Akvariet er opbygget med en masse sten i flere lag - over det meste af bunden.

Dette - sammenlagt med den større plads de har fået - gør at flere hanner fra begge flokke - nu har mulighed for at opretholde et lille territorie til parring - hvilket de ikke havde mulighed for før. På sigt håber jeg det giver et par mere harmoniske flokke - med optimal trivsel.

325 L
Lethrinopsne i hjørneakvariet nyder åbenbart - at de har fået et rent artsakvarie. Desværre ser fordelingen hos de voksne individder ud til - at være værre end først antaget. Umiddelbart går der 6 hanner og kun 3 hunner. Til gengæld går de 5 hanner i fuld farve - og alle hanner virker til at trives fint indbyrdes. Håbet er - at der i blandt ynglen - vil vise sig et par hunner - så fordelingen på sigt vil blive lidt bedre.

Derudover er der for et par dage siden lavet en ny skuffe. Jeg har af den grund i går - lagt en del flere sten ned i akvariet - for at se om det er muligt - at enkelte unger vil kunne overleve efter spytning. Vi tager ikke hunnen fra denne gang - det er mere for eksperimentets skyld for - at se om det er muligt at få yngel af sandsild til - at klare sig i opholdsakvariet.

src=/sites/default/files/forum/D1CDC195-A9EC-0D5A-D8883BD461C4AFCA.JPGsrc=/sites/default/files/forum/D1D19D60-CC6F-8CDE-00F915F04CA8A4C9.JPG


720 L
Mine smertensbørn som går i vores 720 L (C. foai - Sibwesa og X. boulengeri - Isanga) ja de er godt nok en kilde til lidt bekymring.

De hader for et godt ord - de jævnlige vandskift - som der desværre skal til. De hader - at der bliver rodet i deres akvarie - og virker stadigvæk en anelse nervøse i betrækket - når man nærmer sig akvariet.

Der er stor forskel på - hvordan disse fisk opfører sig under vandskift - og på alle vores andre fisk - som virker til at nyde når der rodes i akvarierne. Alle vores andre fisk svømmer for det meste i vejen - når bunden slamsuges - de nyder at se sandmængder falde til bunds fra hæverten - de svømmer ind under sandskyerne - så det falder ned på dem - og forsøger at fange små ubetydelige partikler - som hvirvles op .

Det er stadigvæk meget unge fisk - og det er nok mest foaierne som virker lidt utrygge. Men umiddelbart smitter deres adfærd af på boulengerierne - som straks følger efter - når foaierne får et flip - og svømmer i skjul.

De er dog alle vokset fint - og indbyrdes ser de 2 arter stadigvæk ud til - at trives godt sammen.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 04/19/2008 - 18:40 Permalink


Lidt tanker - dagen efter et strømsvigt.

Ja så sidder man der fredag aften kl 21.30, og glor lidt film i flimmerkassen. Manden arbejder hårdt med en ny indkøbt PC, og så går al strømmen i hytten med et ordentlig smæld.;(

De første par sek. sidder man stadigvæk og glor, i total mørke. Alt blev helt tyst i huset. Så begynder fiskene ellers at knalde rundt i akvarierne. De er ikke just vand til, at alt lys slukkes så brat, og at samtlige filtre/pumper også slukker.*skeptisk*

Hm - manden sendes optimistisk i kælderen for at tjekke HFIeren, men det var så ikk lige her i huset problemet lå. :( Igen og igen forbander jeg langt væk, at vi endnu ikke efter 3 års snak, har fået købt den formastelige generator.

Nå - fandt i lommelygtens skær et tlf. nr. til Dong - det var åbenbart et gammelt nummer, for vi fik forbindelse til Falck - pinligt, men afbrød omgående forbindelsen. Fandt det nuværende nr. og straks kom der en meddelse om, at der var fejl i både Gladsaxe og Herlev kommune og det ville vare ca. 1 1/2 time. Fin og hurtig info, men hvorfor dælen fungerede gadebelysningen på vejen så?? Det var godt nok snyd, at al den gode strøm vores fisk manglede, bare lå og flød rundt ude i vejen, til noget som er fuldstændig unødvendig haha.

Nå, vi afbrød den manglende strøm på diverse kontakter til samtlige akvarier, så vi selv kunne styre om filter/pumper skulle startes op igen, når strømmen kom tilbage. Kors jeg så i ånden, at vi midt om natten skulle i gang med rensning af 2x2260 (Eheim), 1x2250(Eheim), 1x1200(Tetra tec) og 1x2028(Eheim), og hvad med vores filter bag baggrunden i vores 960 L akvarie??

Heldigvis gik det ikke så galt. Strømmen kom igen efter ca. 45 minutter, og vi startede stille og roligt alt op igen. Fiskene fik sig dog igen et chock, da de efterhånden havde vænnet sig, til den pludselige afbrydelse af al cirkulation og lys.

Men de var godt nok længe om at falde ned. I de 45 minutter var der flere som bankede rundt kunne vi høre. *skeptisk* Sad i stearinlysets skær, og håbede inderligt, at de ikke ville påføre sig selv alt for store skader. Men det viser vel egentlig bare hvor store vane dyr vores fisk er. Normalt når lysene på skift slukker i akvarierne, er der ingen problemer, men her røg al cirkulation også, og det var bælgmørkt i hele huset, og det er de ikke vand til. Var det sket om dagen hvor der er lyst udenfor akvarierne, havde de sikkert ikke reageret så voldsomt.

Heldigvis ser det ud som om alle har klaret det fint, og størmafbrydelsen varede jo heller ikke så længe. Men nu skal den generator altså købes. Næste gang er det ikke sikkert det går ligeså godt.

Til gengæld finder man så ud af, hvor megen støj der egentlig er i det daglige, når man har så mange akvarier kørende. Det er faktisk skræmmende, for stilheden var egentlig ret behagelig, og tankerne gled ligeså stille tilbage til tiden før 2004, hvor her ingen akvarier var. Man tænker bla. også på, hvorfor har man ikke kun et akvarie, at bekymre sig om, og måske lidt færre fisk man har ansvaret for?

Men når man så står op dagen efter, og ser at alle ens guldklumper står og tigger mad:P, og har det fantastisk,:D ja så er det, at al støjen, især alle bekymringerne, og ja generelt alt ved denne hobby, er hele besværet værd. :)

Ja ja, de kære dyr, de kender ikke til en eneste bekymring omkring deres tilstedeværelse i vores liv, de vil bare have noget mad vil de, og så ellers fortsætte deres sorgløse tilværelse, under de forhold vi nu byder dem.



Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tir, 04/22/2008 - 01:32 Permalink


Hmm. Så sidder man lige og nyder en hyggelig middag, med sønnen og svigerdatteren foran det akvarie, som desværre ikke i det daglige, får den største opmærksomhed. Opvækstakvariet med Lethrinops cf. albus - Itungi.

Så siger manden: SE lige den der han. Den er da blevet godt blå i fjæsetB) og ja, han har ret. Den er gået hen og blevet rigtig fin blå i hovedet, og er ved at udvikle de smukkeste fine blå/grønne/gule farver over hele kroppen, på trods af den kun er lidt over 1 år gammel.

Så er det jeg tænker, hvorfor det lige er, at dem vi har taget fra fra flere måneder siden, og sat sammen med deres forældre, ikke farver ud på samme måde??

Tjaah de går jo sammen med deres far, som er en rigtig strid banan. Så de mener nok ikke lige de har noget at komme efter, som ham her der åbenbart har fået et forspring i opvæksakvariet.

Det er nu fint at se, at ens opdræt vokser og udvikler sig på den måde, og især de erfaringer man får omkring udfarvning alt efter, hvad vi udsætter dem for, med hensyn til samboere.

Igen har det vist sig, at vores Lethrinops er forskellige, og udvikler sig meget forskelligt, alt efter hvilke beboere man vælger at sætte dem sammen med.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 05/17/2008 - 17:22 Permalink


Så skete det.

Fiskene er nøjagtigt 1 år og 18 dage gamle og ca 9-10 cm store.

De første nybegynder bowers er i nattens løb blevet bygget af vores meget unge Cyathopharynx foai Sibwesa

To hanner har lavet hver sin mini bower klods op af hinanden. Den ene foai havde dog valgt, at bygge sin bower i et område, hvor vores meget dominerende boulengeri han, plejer at have sin rede. Derfor er den mindste hans bower i dagens løb, blevet udraderet af boulengeri hannen. Omkredsen af den tilbageværende bower er ca. 20 cm, og dybden ca. 6 cm.

Boulengeri hannen er, en anelse uforstående overfor, at der nu ligepludselig er andre bygmestre i akvariet, og han inspicerer konstant den nye og langt større rede, end dem han selv plejer at lave, på trods af, at han hele tiden hårdt og kontant, bliver forvist fra området af foai hannen.

Disse fisk har været hele ventetiden, og alle bekymringerne værd. Den rigtig store udfordring kommer dog først nu for alvor, at få det hele til at gå op i en højere enhed, nu hvor foaierne er begyndt at blive kønsmodne. Det er i de næste par måneder prøven skal stå, om vores valg af samboere kommer til at fungere på sigt.

I det sidste stykke tid har vi observeret en enkelt foai han begynde, at udvise den sande foai adfærd. Men efter nattens redebyggeri udviser de to foai hanner helt sikkert langt mere adfærd end før. De er oppe på dupperne, har indbyrdes skindangreb mod hinanden og andre, samtidigt med, at de forsøger at imponere pigerne.

Se venligst bort fra genskær og lign. på billederne, de er taget i dagslys, med masser af lysindfald fra vinduerne.

Foaierne er begyndt at få lidt farve, og forsøger sig for første gang i deres liv med lidt rede byggeri
src=/sites/default/files/forum/F6EDAFC2-E11A-A0D8-EE07FC8B44935BEF.JPG

Ham her har mistet sin egen mini bower i løbet af dagen, og er på udkig efter en andens byggeri - måske man lige kan nuppe denB)
src=/sites/default/files/forum/F6F69FC8-EB41-20D1-A4540B36BD5A2E5A.JPG

Men til gengæld, kunne man vel godt, i en snæver vending bruge en fremmed mini bower til, at invitere en lille dame på besøg. Hun behøver ikke vide jeg ikke er bygmesteren;)
src=/sites/default/files/forum/F6FDAD53-A438-1394-AC1F4182E4AFEE51.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F6FF42F7-BC09-38A3-3180066A7E719D58.JPG

Trængsel omkring den nybyggede bower, det er værre end Københavns hovedbanegård;(
src=/sites/default/files/forum/F709F3F6-B39D-4313-4AEE3BDF72979310.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F70EE46E-AD73-585B-C42C6F1F60817488.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F70F5D18-969B-CA81-38D06E586C9D83D9.JPG

Bygmesteren selv - har du set mit fine værk? En lille hun kigger nysgerrigt med:)
src=/sites/default/files/forum/F7109BA3-0DB7-3E1E-B343FCF1C99790FF.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F71104BD-E888-81B1-31FD2BCD44082EF2.JPG

Pil af Grønært, det er mit bygningsværk*uhh*
src=/sites/default/files/forum/F71F3985-EE6F-8D6B-476375BF4883B419.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F726AC90-B577-49B4-E20987242267921C.JPG

Den lettere frustrerede boulengeri han inspicerer det nye bygningsværk i akvariet. Han mener der er tale om byggesjusk, og justerer kraftigt på den formastelige rede
src=/sites/default/files/forum/F728AAD1-C3F3-55DF-D0A234C90B3A61E3.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F7292DFB-FA2D-981B-C51D16C4EDC64C73.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F72BE7EB-9AAE-57E7-6D4A30B1D796AD65.JPG

Nye tider er på vej. ;)

Xenotilapia boulengeri Isanga skal til, at indstille sig på et nyt liv, med snart kønsmodne Cyathopharynx foai Sibwesa

src=/sites/default/files/forum/F735C762-F004-BEE7-642685CCA020F8D8.JPG

Vi ser frem til det videre bekendtskab, med disse fantastiske og spændende fisk, vi er så heldige at have mulighed for, at have gående i vores akvarier.

Nu får de et par ugers fred og ro til at finde ud af tingene, så skal der mere sandbund ned i akvariet, så de får mulighed for at bygge rigtig store bowers, med en større omkreds og dybde, end dem de er i gang med nu.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 05/18/2008 - 11:23 Permalink


I løbet af aftenen skete der lidt mere. Først valgte den første redebygger, at forlade skuden, og bygge sig en ny rede. Den blev placeret på den anden side, af den sten han havde bygget den første rede ved.

Senere igen gik fiskene helt i selvsving. En han mere valgte at vise sig frem, og fortælle at han også havde noget at komme med. Der gik således indenfor få timer 3 hanner og byggede på hver deres rede. Boulengeri hannen ville ikke stå tilbage, for disse opkomlinge, og gik straks igang med, at lave rede i den yderste del af akvariet.

Kl. 23.15 var der således 4 nydelige reder i akvariet. Ja det er jo første gang vi ser starten på disse bowers i vores eget akvarie. Har tidligere set masser af billeder af andres fisk. Men når det nu er ens egne fisk, der efter lang tids venten er gået i gang, så er det svært at skjule sin begejstring;)

Mini bower 1 - bunden er nået;)
src=/sites/default/files/forum/FAD841F6-D2CD-D56F-40C9C437C8835E89.JPG

Mini bower 2 - der blev bygget et par timer senere
src=/sites/default/files/forum/FADB3C2B-BDFD-7F98-8EA35CC24CF227A6.JPG

Mini bower 1 igen
src=/sites/default/files/forum/FADE22A9-CE69-C850-1F096396DF68FED0.JPG

FinpudsningB)
src=/sites/default/files/forum/FADF2534-AFC6-FF6F-D655785721DE5F4C.JPG

Akvariets opbygning - som det ser ud i dag.
src=/sites/default/files/forum/FAE2B291-B12B-D02D-4D00AA3DE2EC3C79.JPG

På sigt skal nogle af stenene tages ud, så der bliver mere fri bundareal. Placeringen og antallet har udelukkende været for, at afhjælpe, at fiskene var ret sky i akvariets oprindelige opsætning, som kan ses højere oppe i indlæg #8.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tor, 05/22/2008 - 18:27 Permalink


Det ser indtil videre ud som om, at vores 3 foai hanner accepterer hinandens territorier og reder. Den største af de 2 boulengeri hannner kan også stadigvæk holde en rede, men den mindste har ikke rigtig kunne formå at finde et område til hans redebyggeri. Det er der egentlig ikke noget at sige til, da akvariet jo ikke er uendelig stort.

Vi må se hvad der sker på sigt, indtil nu er det okay, og fiskene ser stadigvæk ud til at trives.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 06/04/2008 - 22:41 Permalink


Lidt nye foai billeder
src=/sites/default/files/forum/54D882AB-D7FB-504C-76112E36D3D980A0.JPGsrc=/sites/default/files/forum/54D949D4-A7A9-2F21-674B483DE9CA480A.JPGsrc=/sites/default/files/forum/54D9F229-FA06-A4B3-AF77D794F358A244.JPG

Et nyt billede af en af vores Lethrinops cf. albus Itungi ungfisk. Han er lidt over 1 år gammel, og har i opvækstakvariet formået at lave 2 skuffer. Jaja de har travlt de små fisk.*rødmer*


Ikke det nemmeste af vores akvarier at tage billeder fra, men det viser alligevel udviklingen, der også er ved at tage fart hos disse fisk, i forhold til billederne fra februar måned i #15.

Til sammenligning, er der ingen af de individder, vi på et tidligt tidspunkt har valgt at flytte til vores 960 L (hvor faderen bla. går) som er udfarvet endnu. Igen indikerer det, som det var tilfældet med vores Lethrinops vf. marginatus Matema, at store forhold ikke altid er det bedste for denne type fisk.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 07/07/2008 - 22:36 Permalink


Der er nu 2 Foai hunner som går med skuffe. Desværre ved vi ikke helt hvor gamle de er, da vi reelt ikke havde regnet med, at hannernes aktivitet i denne unge alder, ville give bæredygtige skuffer.

Den ene skuffe er efter forventning smidt i går d. 8/7-2008.

Mvh
Yvonne


Skrevet af Kiwa

Robot lør, 07/12/2008 - 18:33 Permalink


Den anden skuffe er smidt d. 10/7-2008 hvilket også er forventet.

En enkelt hun ser lige pt. ikke ud til at vise interesse for den tilbudte mad, og spytter ud igen. Om der er noget under opsejling er ikke rigtig til at sige, men starter en ændring i foderplanen i aften, med cyclops Naupilar, som tidligere har vist sig, at være en succes hos fisk, som udviser den ovennævnte adfærd.

Det er så småt foder, at fisken med sådan en adfærd, ikke virker irriterede over at få det i munden, og derfor ikke spytter det ud i sammen omfang som f.eks. flagefoder.

Nu er det et akvarie hvor der efterhånden er fuld knald på under fodring, og temperamenterne stiger hos fiskene. Hun ser dog ikke ud til at deltage i den daglige aktivitet, som normalt, hvilket er en anelse forurolingende.

Om det er den sidste hun som smed sin skuffe 10/7-2008, er ikke til at sige med sikkerhed. Men ændringen fra at gå med æg, og til ikkke at gå med æg, kan måske have noget at sige, for en førstegangsskuffe af denne art.

Nu må vi se de næste par dage, om hun ændrer adfærd, og bliver sig selv igen.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tor, 09/18/2008 - 19:44 Permalink


En omrokering er under opsejling. Den vil ske medio oktober måned.

Vores foai og boulengeri vil blive flyttet til vores 960 L i stuen, og Malawierne kommer derefter til at gå i vores 720 L i køkken/alrummet.

Hvordan de forskellige Tanganyika maller fra 960 Leren skal fordeles, er endnu uvidst.

Har en fornemmelse af, at vores stille og rolige Phyllonemus typus, godt ville kunne bibeholdes sammen med foai og boulengerierne, da deres generelle måde, at bevæge sig rundt på, er noget mere blid end f.eks. de Synodontis granulosus vi har. Synodontis petricola er så heller ikke så voldsomme, men akvariummet til foai og boulengeri skal først og fremmest være for disse fisk. Udfordringen med typus mallerne vil være at lave nogle fornuftige huler til dem, hvor de kan søge ly for de noget livlige foai.

Selve omrokeringen af disse fisk, er bestemt ikke noget jeg ser frem til. Jo når flytningen er overstået, og forhåbentlig er gået godt. Men det er store og mange fisk der er tale om, så er ikke vildt begejstret for det der skal ske.

4 stk. 300 L akvarier er i går (efter 1 år), kommet på plads i reolen i kælderen. De kan måske på sigt give lidt flere muligheder, bla. for vores maller og opdræt heraf. Men er ikke helt sikker på, at de er store nok og kan indfri mine krav mht. plads, opbygningsmuligheder osv. Vi får se hvad der sker.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 09/20/2008 - 19:47 Permalink


Ja omrokeringen kom lidt hurtigere end forventet. Den er sket i dag.

Der skulle en hel del planlægning til for, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Dette især pga. de maller som skulle flyttes med, og deres ret så tunge stenhuler, men ikke mindst pga. flytningen af foai og boulengeri.

Et 180 L blev anvendt som mellemstation, for foai og boulengeri, istedet for murerbaljer.

Alt i alt, er flytningen lige nu gået godt. Malawierne er faldet til med det samme, de ser ikke synderligt berørt ud af omvæltningen. De er nu nemme at have med at gøre, de Malawier vi har gående.

Synodontis granulosus er dog lettere frustrerede og har deres kampe om territorier, selvom de blev flyttet først, og kom ned til deres vante huler, minus 1 som blev dømt til at være for lille ved nærmere eftersyn. En ny må anskaffes hurtigst muligt. En midlertidig dekoration er dog lavet for, at løse problematikken med at skaffe 4 huler på minimum 25 cm. i dia. til disse maller.

At der med stenopsætning og udhæng i akvariummet, er masser af muligheder, for at mallerne kan hænge ud, ser det ikke ud til ligenu, at de sætter større pris på, men det kommer forhåbentlig. Et fif til dem som aldrig ser deres maller, og gerne vil have lidt billeder/video af dem er efter en flytning. Der er disse maller rigtig synlige i lang tid af gangen, og man kan få de fedeste billeder af dem.;) Ligenu bygger Kim terrasse, og kan ikke tage billeder haha.

Tangaerne derimod, de er godt nok noget rystede. De har jo så også haft et ophold, i en mellemstation på ca. 2 timer. Men kors det er nogle tøsedrenge. De har taget fast ophold i de stensætninger/huler som er beregnet for Phyllonemus typus, og nægter at begive sig ud på åbent vand/sandbund. Håber de klarer flytningen. Det vil de næste par dage vise.

I forbindelse med flytningen, har jeg valgt at sætte vores 3 VF Synodontis petricola i vores Tropheus akvarium, der går 3 stk. opdræt i forvejen. Dette for at mindske belastningen på 720 Leren. På sigt skal de i et artsakvarium med henblik på opdræt.

Denne flytning har været længe under overvejelse. Håber for alle vores fisk, at den kommer til være tålelig. Malawierne får lidt mindre plads, men håber at Tangaerne med denne beslutning får lidt mere frirum, og på den måde kan vokse sig endnu større og udvikle sig optimalt. Ellers må de simpelthen i kælderen og gå, i et special bygget akvarium til dem.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 10/11/2008 - 23:04 Permalink


Så er foaierne åbenbart endelig ved at finde sig til rette. De er så småt begyndt af få lidt farve på igen. I går blev der lavet en lille rede inde under udhænget på baggrunden.

En lidt sjov observation er, at de åbenbart følger hinanden fsva. udfarvning/territorie og rivalisering. En han startede, og det satte omgående de andre hanner i stemning.

De har hele tiden, efter flytningen, gået uden farve, og med lidt flade finner uden at gøre sig større anstrengelser for, at vise sig for pigerne. Nu er der fart over feltet igen, og de viser sig med strittende finner og forsøg på at lokke pigerne til.

Boulengerierne, tager som sædvanlig alting med ro, og har fra dag et været i fuld vigør. De er ved at være nogle ordentlige basser, og er til stadighed nogle meget interessante og smukke sandsild, at have i akvariummet.

Samværet med vores Phyllonemus typus ser også ud til at fungere fint. Der er sket lidt ændringer i typusernes adfærd, efter de andre maller er væk. Lidt flere af dem er fuldt aktive, og de cruiser ligeså stille og roligt rundt overalt i akvariummet, på deres egen stille facon.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 12/07/2008 - 15:12 Permalink


Lidt nye billeder. Det er nu nøjagtigt et år siden, Santa kom forbi Nordsjælland, og havde denne julegave med.

Cyathopharynx foai Sibwesa
src=/sites/default/files/forum/115EEACD-D3C0-3BB5-567AD5AA37006789.JPGsrc=/sites/default/files/forum/116C9789-B0D8-D62E-68A5CDB9D54F2E2B.JPG

Man kan se tydelig forskel på bugfinnernes længde, i forhold til billederne i #19 og #21 som er taget i maj/juni måned 2008.

På de største hanner, er de nu lige så lange. som selve kroppens længde. De svømmer på en sjov måde når de forsøger, at lokke en hun med hen i reden. Man kan nu se hvordan de anvender deres bugfinner i forhold til tidligere. Kroppen holdes næsten lodret med hovedet nedad, og finnerne strækkes i en fremadrettet vinkel henover sandbunden, og op over redens kant.

Det er helt anderledes end de andre cichliders lokkemønster vi har set før. Hvis man skal være rigtig streng i dommen over ynde, så må man sige, at det ser lidt kluntet ud. Til gengæld er der intet kluntet over fisken, når den jager potentielle konkurrenter væk, og forsvarer sit territorie.

Et par gruppebilleder

Xenotilapia boulengeri Isanga og Cyathopharynx foai Sibwesa
src=/sites/default/files/forum/117EE8BE-EE3F-C45A-316BD8D816564DF4.JPG

Foaien på billed 2 kaster en skygge på en udhulet sten. Indgangshullet i stenen er omkring 5 cm. Den udhulede diameter indeni stenen er omkring 20-25 cm. Indgangshullet er i de sidste par dage, blevet halvt tillukket af et par af vores Phyllonemus typus, som på denne måde viser tegn på at de gør klar til at yngle. Det bliver spændende om det lykkes for dem.

Belysningen i akvariummet er halveret, da det stærke lys umiddelbart ikke falder i fiskenes smag. Desværre er det ikke muligt at nedsætte lysmængden yderligere oppefra, andet end ved at montere moduler i overfladen. Fiskene viser helt anderledes farver når lyset er helt slukket, og det bare er dagslyset de går i, men der er det ikke så nemt at tage billeder af dem desværre.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 12/08/2008 - 16:15 Permalink


#29 Takker Peter. Jeg er også glad for dem, på trods af en midlertidig hjerneblokering, som du jo selv kender alt for godt til. Har i et godt stykke tid haft lyst til, at køre samtlige akvarier på genbrugsstationen. Desværre kan jeg ikke klandre fiskene, for de er jo helt som de plejer, både i adfærd osv.

Der er jævnligt skuffer hos både på foai og boulengeri. Foaierne holder dem dog stadigvæk ikke særligt længe, og vores opvækst akvarier er under nedlægning, så der bliver ikke gjort noget ud af, at lave forskellige forsøg med, at få foai pigerne til at gå i længere tid med skufferne. Men det kan jo forhåbentlig ændre sig, hvis interessen kommer tilbage. Det siger de kloge hoveder jo, at den som regel gør;)

Mvh
Yvonne




Skrevet af Kiwa

Robot ons, 12/24/2008 - 14:09 Permalink


#31 Ja, det håber jeg også. Et lille billede taget af sønnike. Han har været ude og investere i nyt fotoudstyr, og skyder alt fra hoften. Han er nok lidt præget af sin far, og har købt en dyrt Nikon bandit. Synes egentlig han er sluppet ret godt fra dette billede, når man tænker på, at han er total nybegynder ud i fotograferingens kunst.

C. foai


Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 03/02/2009 - 23:38 Permalink


Her er lidt mere stille nu.

Det er længe siden sidste opdatering. Tiden er gået med, at forberede en reduktion i fiskebestanden. Derfor forlod 55 voksne fisk, efter lange overvejelser, i sidste uge matriklen. Beslutningen har ikke været nem, da det er fisk vi har haft gående igennem flere år, men den var nødvendig af flere årsager.

Her et billede af et meget stille akvarium - 576 L
src=/sites/default/files/forum/C8C41269-1320-E98D-1C833E0EE15391C4.jpg
Vores damp børn er væk, og i dag er der lagt nyt bundlag og dekoration i. Om kort tid, vil vores Xenotilapia boulengeri Isanga flytte ind. De fylder efterhånden en hel del i landskabet (dejligt med store sild på 12-14 cm) Fremtidig fodring i dette akvarium vil dog ikke foregå, under højlydt storsmaskende kamp om fodret, med vandsprøjt på gulvet.

Her et billede af et akvarium hvor halvdelen af bestanden er væk - 720 L
src=/sites/default/files/forum/C8C65861-1320-E98D-1C20912C3C401AC4.jpg

Fraværet af vores 15 dominerende Lethrinops cf. albus Itungi, har desværre afstedkommet, at ham her er gået totalt amok, i en rus af total dominans.*skeptisk*

Protomelas sp. steveni taiwan Higga reef
src=/sites/default/files/forum/C8CC2C04-1320-E98D-1C33339E4D6408FF.jpgsrc=/sites/default/files/forum/C8CCAD2B-1320-E98D-1CDFFA0B5F85DBA4.jpg

Vores lille stevie har i sine unge dage voldt lidt problemer adfærdsmæssigt, men i det sidste års tid har han været sød og omgængelig, og magtfordelingen har været tilpas. Den er godt nok ændret nu. Vores Placidochromis electra Likoma, som umiddelbart har nydt godt af, at Lethrinopsne førhen styrerede akvariummet , er nu skydeskiver for steveni hannens nyvundne magt. Dette på trods af, at electraerne er både ældre og større end stevenien, og i flertal kønsmæssigt. Stevenien er ene hane i kurven med sine 5 hunner, og der er 3 electra hanner med 2 hunner.

Nåh ja, så går vores 4 Synodontis granulosus også i akvariummet. De lever i sus og dus efter flytningen hertil, hvor de har fået en racerbane af huler inde under modulerne. De er virkelig blomstret op med denne opsætning, og det er en ren fornøjelse at se, hvor trygge og tillidsfulde de er blevet.

Ovennævnte var ikke lige ventet, og giver lidt spekulationer om den fremtidige sammensætning. Meningen er, at vores Lethrinops cf. marginatus Matema skal introduceres til de to flokke. Men da disse Lethrinops langt fra, er ligeså stærke som vores albusser var, er jeg meget i tvivl om de kan klare distancen. Electraerne vil med sådan en tyran, nok heller ikke kunne klare sig. En løsning kunne også være, at anskaffe en steveni han mere, så vores enlige han kan få andre ting at koncentrere sig om.

Heldigvis har vi nu fået så megen luft i vores akvarier, at vi har flere muligheder for, at afprøve tingene stille og roligt. Hvis de sammensætninger vi vælger, ikke kommer til at fungere, kan de laves om rimeligt hurtigt.

Vores Cyathopharynx foai Sibwesa forbliver indtil videre i deres 960 L bolig. De kommer således til, at gå alene med 5 stk. Phyllonemus typus. De er snart 2 år gamle, og er efterhånden blevet nogle store krabater. Sammensætningen med boulengerierne er i mine øjne ikke lykkes tilfredsstillende her hos os, hvorfor vi vælger at skille dem ad. Men jeg er også krakilsk, og ønsker helt klart, at de fisk vi vælger at satse på, går så optimalt som muligt. Dette er også hovedårsagen til reduktionen i vores fiskebestand.

Sammensætningen af boulengeri og foai var et sats fra start, som dog skulle prøves af. Andre ville måske nok have valgt, at lade dem forblive sammen, de pelser jo ikke hinanden, men en adskillelse skal prøves, for at se hvad der sker med de 2 arter, adfærdsmæssigt og farvemæssigt. Der er masser af parringer og spytning af yngel hos begge arter, men farvemæssigt er de ikke på toppen, hvilket i mine øjne er tegn på, at de ikke er de rette samboere Måske ville en reduktion antalsmæssigt i de 2 flokke kunne gøre en forskel, men den beslutning er jeg ikke klar til at tage endnu.

Et nyt billede af Cyathopharynx foai Sibwesa


Når flytningen af boulengerierne er sket, vil jeg opdatere vores 2 debatter om foai kontra boulengeri, af hensyn til vores erfaringer og historik omkring sammensætning af disse 2 arter.

Mvh
Yvonne

Skrevet af Kiwa

Robot fre, 04/03/2009 - 02:15 Permalink


Fisk med skader, hvor langt kan/bør man gå?

En X. boulengeri hun, blev ved et vandskift d. 21/2-2009 observeret liggende, sprællende ovenpå en 2 m lang blå filtersvamp, som ligger i toppen af filtret bag vores baggrund. Vandstanden ovenover svampene er måske 1-2 cm enkelte steder, andre steder er svampen tørlagt. Hun ligger rigtig uheldigt, under en 20 cm. bred, tværgående glasliste. Det lykkedes dog at få fat i hende, og få hende placeret i et flyde net i vores 300 L.

Efter nærmere studie, kan jeg konstatere, at hun er ret miserabel på hele den ene side. Hendes ene øje er totalt opsvulmet, den ene sidefinne er halveret, og halefinnen ser heller ikke alt for godt ud. Hun er mildest talt i meget ringe stand. Derudover er al balance væk. Hun tilter konstant rundt, for et godt ord. Ligger med bugen i vejret, og er totalt desorienteret.

I løbet af de næste timer, er jeg over hende for, at vende hende opad på ret køl. Det ser ud som om, at når hun bliver vent den rigtige vej, så hjælper det lidt på hendes balance evne. Forløbet i de næste par dage er i samme stil. Vender hende til oprejst tilstand flere gange hver dag.

Der er tilsat vandforbedringsmiddel ad flere omgange (Easy Life), i kombination med vandskifte, i håb om, at det kunne forbedre skadernes healings proces, samt imødegå infektioner.

Balance evnen forbedres dag for dag. Efter yderligere et par dage blev hun sluppet ud af flyde nettet. Hun var meget sky, og jeg havde svært ved at holde øje med hende, da hun konstant gemte sig under en sten. Men langsomt begyndte jeg, at fodre lidt på hende, og fik hende frem i lyset. Hun var bestemt ikke noget kønt syn.:(

Et lille UV filter blev sat i akvariummet.

Efter 14 dage blev hun flyttet til vores 576 L, som var tømt for fisk, på nær et par ancistrus maller. Her gik hun alene i yderligere små 14 dage, og genfandt lidt efter lidt sit eget ”gamle” jeg. Hun guffer sand, spiser, og er ikke så sky længere:)

Til gengæld er hun muligvis blevet blind på sit skadede øje. Hendes finne er stadigvæk halveret, men der er ingen tegn på infektioner af nogen art. Umiddelbart burde finnen stille og roligt vokse ud igen, da basis ikke har taget skade. Halefinnen er healet fint op.

Vi har tidligere haft en Tropheus som mistede sit øje i forbindelse med slåskamp, og den klarede sig fint igennem flere år med kun 1 øje. Om en sandsild kan klare sig på sigt, har vi ingen erfaring med, men hun skal have chancen.

Efter 1 måneds isolation og pleje, flyttede vi resten af hendes flok over til hende d. 23/3-09, og efter lidt baksen rundt med hensyn til territorier, ser det ud til at gå fint. Nu havde hun jo haft hele 576 L for sig selv, uden indblanding fra andre af betydning, så de der fremmede uromagere skulle lige have vist, hvor skabet skulle stå. Hendes sidefinne er fint på vej med hensyn til ophealing. Den er vokset betydeligt, er fint afrundet, uden tegn på, at den næsten var væk. Der er bevægelighed i øjet, men hvor meget hun kan se, og om der overhovedet er syn, er svært at sige.

Denne oplevelse har så givet mig den erfaring, at uanset hvor slemt man synes det ser ud, så kan fisk heale op, med god pleje. De har en overlevelsesevne, som nok er større end vi lige regner med. Om det er etisk korrekt, at gå så langt for, at redde en fisk kan så diskuteres. Det er ikke nemt at tage beslutningen om man skal aflive en fisk, når man ingen erfaring har, med hensyn til deres mulighed for, at overleve og leve et godt liv, på trods af svære skader og eventuelle men.

Kommer hun til at mistrives i flokken på nogen måder, så må hun til de evige fiskemarker. Men chancen skal hun have. Hun har bevist, at hun kan sætte de andre på plads, hvis de er i vejen for hende, og virker i dag til at være upåvirket af den hårde medfart hun har haft.

Nedenunder et mindre godt billlede af hende. Hun var svær at fange fra den dårlige side, da hun af helt naturlige årsager, helst vender det raske øje ud mod beskueren.

Skønhedsdronning er jeg ikke længere - men forhåbentlig kan jeg leve videre med mit handicap - og have min berettigelse i flokken - det kan kun tiden vise.


Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 04/06/2009 - 17:57 Permalink


Som nævnt har vi reduceret kraftigt i vores fiskebestand. Der går dog stadigvæk en del fisk tilbage, som efterhånden er blevet fuldvoksne. Vi har haft mange Malawi gennem akvarierne, lige fra Mbuna, (som var vores første fisk fra denne sø) til Aulonocara, fritsvømmere og sandsild.

Udskillelsesløbet for, at finde frem til de fisk, vi ønsker at have gående fremover, har været langt. Vi er endt op med 3 arter. Den sidste art vi har fravalgt, er vores Lethrinops cf. Albus ”Itungi”.

Lethrinops cf. marginatus ”Matema”, bliver den fremtidige Lethrinops her hos os. Årsagen til valget af, at beholde cf. marginatus, fremgår af nedenstående debat.

Lethrinops – ællingen bliver til en smuk sandsild http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=3486

Med kendskabet til disse blide Lethrinops mente jeg, at sammensætningen med de andre, krævede lidt omtanke, hvis ikke de skulle gå hen og miste humøret. Derfor blev electraerne og steveni hannen flyttet fra 720 Leren, før Lethrinopsne blev sat i.

Lethrinopsne fandt sig hurtigt til rette i de nye omgivelser. Steveni hunnerne kom frem af deres skjul, og virker fornøjet over de nye samboere. Alle Malawierne bliver samlet igen, når vi er sikre på, at Lethrinopsne har sat sig godt og grundigt på akavariummet. Electraerne vil blive tilført først, og til sidst ”vores lille hidsigprop”.

Et par billeder taget efter flytningerne.

Lethrinops cf. Marginatus ”matema” har heldigvis ikke mistet humøret. De hygger sig gevaldigt efter flytningen.
src=/sites/default/files/forum/76606F4B-1320-E98D-1CC5932D48C4EFD6.JPGsrc=/sites/default/files/forum/7660C8B6-1320-E98D-1C8F0219C1DE59B0.JPG

Protomelas sp. steveni taiwan ”Higga reef” hunnerne, er kommet frem igen. Hannen går i akvariummet ved siden af, med en anelse stres striber.
src=/sites/default/files/forum/766312E4-1320-E98D-1C9D2CCAFD231221.JPGsrc=/sites/default/files/forum/7663A2EF-1320-E98D-1CBCAABFD87DDA15.JPGsrc=/sites/default/files/forum/7676A17C-1320-E98D-1CDA265D982B51EF.JPG

Placidiochromis electra ”Likoma”. En ren fornøjelse at have i sit akvarium
src=/sites/default/files/forum/76725CB6-1320-E98D-1C1BE03FDCF5CD1E.JPG

Det var en opdatering mht. vores Malawi hold. Alle fisk bliver forhåbentlig, indenfor kort tid, samlet igen. Det er rart efter 5 år, med masser af yngel/ungfisk igennem fingrerne, endelig at have truffet et valg om, hvilke Malawi cichlider, der skal gå her fremover.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot fre, 04/10/2009 - 16:48 Permalink


På trods af, at vores X. boulengeri og C. foai har haft et 960 L til deres rådighed i 1/2 år, er det i mine øjne ikke, blevet et vellykket projekt, hvis man altså som mig, anskaffer sig disse fisk for på sigt, at opleve den enkelte arts individuelle adfærd. Her 1 1/2 år efter anskaffelsen af disse 26 fisk, er projektet opgivet, og de 2 arter er blevet adskilt.

X. boulengeri er, som tiden er gået, blevet mere og mere dominerende. De har stille og roligt overtaget en stor del af bundarealet, til deres små reder, og foai’erne har haft svært ved, at slå igennem på trods af den større plads. Foai’erne har dog i perioden formået, at lave flere skuffer men, uden den karakteristiske rede bygning for denne type fisk. Rederne er små, og ikke i stil med, hvad jeg ved de er i stand til at lave.

Konsekvensen heraf blev taget. Hvis jeg skulle have mulighed for, at opleve det jeg har ønsket mig mht. foai, så skulle de have fred til, at opføre sig som foai nu engang gør - bygge store bowers, og vise nogle helt fantastiske farver.

Den 23/3-09 blev boulengerierne flyttet til vores 576 L.

Projektet var som nævnt, et forsøg fra start. At finde en fisk, som faldt i min smag, som kunne modstå foai’ernes iltre og alligevel sarte temperament, var dengang ikke nemt. Boulengerien viste sig, at leve fuldt ud op til opdrætterens ord: Den er en af de mere barske Xenotilapa, og den burde kunne klare samværet med foai. Hos os har den så vist sig, at have ”finne” nok til, som ”næsten” voksen, at styre det hele, selvom alle fisk er vokset op sammen, fra de var 4-5 cm. store.

Måske kunne det have været gået helt anderledes, med en anden fordeling i de 2 flokke. Hvis vi f.eks havde reduceret antallet af boulengeri, på et tidligt tidspunkt. Men jeg er stadigvæk ikke parat til, at skære i antallet af boulengeri. Derfor beslutningen om, at de skulle adskilles for, at kunne bibeholde begge flokke i fuldt antal, indtil videre.

I tiden efter flytningen, havde vores blide sandsild, selskab af 5 stk. Malawi sandsild 16 cm. store. Efter 1 uge havde bouerne sat sig så meget i respekt, at Malawierne var nød til, at få et nyt opholdssted;) Igen viser de sig, selv efter en flytning, at de ikke sådan er til, at bide skeer med.

De har pt. selskab, af vores lille ”Steveni” han, (ca. 16 cm stor), som midlertidig er sat i skamme krogen pga. dårlig opførsel. Ham ser de så ikke ud til at kunne kue, men han er også total skør i kasketten, og trænger til noget modstand. Måske han så kan lære, at der findes stærkere fisk end ham selv, inden han skal tilbage til sine hunner, og vores andre Malawi’er. I skrivende stund har han dog formået, at sætte boulengerierne godt og grundigt på plads, så nu er det dem der står i hjørnerne. Han bliver flyttet igen en af dagene.

Her lidt billeder af vores fine sild efter flytningen til 576 L.

Vi styrer - det er der ingen tvivl omB)
src=/sites/default/files/forum/5D21448E-1320-E98D-1CADE9DF14ECF278.JPGsrc=/sites/default/files/forum/5D335223-1320-E98D-1C1FBE22D3BD99EF.JPGsrc=/sites/default/files/forum/5D42E62C-1320-E98D-1CE87373ABDCEC6F.JPG

Det var os der vandt kampen, mod de der opreklamerede tøse-piger foai;)
src=/sites/default/files/forum/5D442302-1320-E98D-1C7B2BF05ECB26B1.JPGsrc=/sites/default/files/forum/5D449302-1320-E98D-1C90594E24682804.JPG

Gaaab - så megen postyr for så lidt - akvarister er sgu mærkelige:)
src=/sites/default/files/forum/5D458810-1320-E98D-1CC83B19511BB211.JPGsrc=/sites/default/files/forum/5D45FCB3-1320-E98D-1CFDD83A1893E47E.JPG

Mig strid?? Njarrh jeg er blid som et lam*rødmer*
src=/sites/default/files/forum/5D46CC29-1320-E98D-1C9556D78EFAF995.JPG

Store sandsild JAAAH det er vi!:D


Disse sild er her stadigvæk for at blive, det er helt sikkert. Deres endelige sammensætning antalsmæssigt, er endnu uvis. Men den kan helt sikkert bruges i andre sammensætninger, hvor man ønsker sig en sild, af en rigtig god størrelse, som ikke lader sig kue så let. Har allerede fået lidt fif og forslag fra opdrætter, som er under overvejelse.

Hvordan tøse foaierne reagerede på adskillelsen, er et helt kapitel for sig. På under 1 uge skete der virkelig ting og sager i deres akvarium. Billeder og kommentarer følger. De er simpelthen så imponerende, når de får mulighed for at udfolde sig, på deres helt egne betingelser, og uden indblanding fra andre.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 04/12/2009 - 18:37 Permalink


Min antagelse om, at foai’erne trængte til noget fred, og lade projektet lide en stille død, viste sig på under 1 uge efter adskillelsen fra X. boulengeri, at holde stik.

En lille uges fred og ro var hvad der skulle til.
src=/sites/default/files/forum/67BD80C1-1320-E98D-1C1D9B9587A2895B.JPG

En fuldstændig ændring i adfærd, er hvad der skete. Redebygning er over nogle dage blevet til det jeg gerne vil se. Til gengæld er der så meget fart over feltet nu, at de er meget svære at forevige på fotos. Deres farver skifter/changerer på et splitsekund. Det ene øjeblik er der fuld knald på farven, og når fisken så vender sig om, changerer den i farverne på et øjeblik, alt efter hvad de foretager sig, og hvem de står overfor. Men kors de udfolder sig, med lynangreb, lokken for hunnerne, og intens redebygning.

Endelig fred – nu kan man måske komme i gang med byggeriet
src=/sites/default/files/forum/67BFCC67-1320-E98D-1C4F35A24C54575F.JPGsrc=/sites/default/files/forum/67C02AB3-1320-E98D-1C513447B6141880.JPGsrc=/sites/default/files/forum/67C0B58E-1320-E98D-1CDB60D8ED39D7B9.JPG

I starten virkede rede byggeriet noget uorganiseret, men på 1 døgn er bowerens dia. ca. 30 cm. og ikke særlig dyb. Umiddelbart virkede det, som om alfa hannen ikke kunne finde ud af, at hente sand andre steder fra. Men det kom han hurtigt efter, de efterfølgende dage.

Efter endnu et par dage, er kantens dia. ca. 40 cm. Den totale dia. af boweren er ca. 50 cm. Han har inddraget de sten, som ligger i en halvbue udenom, og bare bygget ovenpå, så dybden er nu også ret imponerende. Billederne nedenunder er dog taget d. 30/3 og viser slet ikke hvad, der er sket efterfølgende, med omfang og størrelse på boweren.

Farverne skal vises, der skal bygges, fortet skal forsvares, pigerne skal lokkes til, det er ikke nemt at være bygmester.
src=/sites/default/files/forum/67C2CA93-1320-E98D-1C8427FACFF17C88.JPGsrc=/sites/default/files/forum/67C3B07F-1320-E98D-1C77512B060B0007.JPG

I dag er ingen af stenene på ovenstående billede nr. 1, synlige - de er overdækket med sand, og blevet en del af alfa hannens bower

Alfa hannen, bruger uanede mængder af energi på sit projekt. I den anden ende står han nr. 2 og bruger minimal energi på et lignende projekt. Et par billeder af han nr. 2, som han er døbt. Han holder stand i den anden ende.

Hvorfor bruge al den energi. Hunnerne kommer alligevel herned på et tidspunkt.
src=/sites/default/files/forum/67D15F5D-1320-E98D-1CAA3BDEDD766A4B.JPGsrc=/sites/default/files/forum/67D1F8EE-1320-E98D-1C256ED35920B81F.JPGsrc=/sites/default/files/forum/67D2DE0E-1320-E98D-1C7AE6A7907D4C86.JPG

Nu har vores foai kun hinanden at forholde sig til, og adfærden man bliver præsenteret for, er langt mere intens end tidligere. Det næste stykke tid vil vise, hvor mange hanner som klarer skærerne, alt efter om ”periferi”/beta hannerne kan holde sig i ”skællene”, og lader være med, at udfordre de 2 dominerende alt for meget. Jeg regner ikke med at det lykkes, men har en forhåbning om, at vi på sigt kan have 3 aktive hanner gående i dette akvarium.

Et par billeder der viser, hvor hurtigt disse fisk slukker/changerer i farverne. Det drejer sig om sekunder fra den ene tilstand, til den anden. En vending, så er de blege fisk, vender de om igen, så er der fuldt blus på.

Ja ja, man har vel lov til at koble lidt af
src=/sites/default/files/forum/67D6ED0E-1320-E98D-1CE479DE96250086.JPGsrc=/sites/default/files/forum/682C6D5D-1320-E98D-1C0231B6F8FE4119.JPG

Der er mange andre observationer/små detaljer, som jeg kunne skrive om, humør/ændring i adfærd alt efter forskellen i bla. lyssætning/dagslysets indvirkning/fodring/opbygning i akvariet osv. De bliver måske vidrebragt på et senere tidspunkt.

Jeg vil samtidig gerne sige tusind tak, til de garvede ”finne” akvarister, som har brugt deres tid, hjulpet mig med rådgivning, givet mig inspiration og sparring. I ved hvem I er, og uden Jeres hjælp og opmuntring, var det måske ikke lykkedes, at se det jeg ser i dag, når jeg sidder i sofaen og endelig langt om længe kan se det, jeg drømte om for over 4 år siden.

Når det passer os - viser vi gerne lidt farve - når akvaristen vender ryggen til tænder vi totalt af;)
src=/sites/default/files/forum/67D8A6F3-1320-E98D-1C20BA0C9D29BBE8.JPG

Så jah, tøse foaierne viste sig trods alt, ikke at være så tøsede alligevel. De skulle bare have lov til at være sig selv (som så mange andre har påpeget) så skal de nok vise sig på bedste vis.;) Til gengæld, så har mit ønske om, at prøve at få nogle samboere til dem, givet mig vores X. boulengeri. Det er jeg bestemt ikke ked af. Havde jeg ikke haft det ønske, så gik de her ikke i dag, og jeg ville have været så meget mere fattigere i mit fiskehold.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 04/12/2009 - 20:16 Permalink


I går foretog vi et større vandskift hos foaierne, hvilket hos os indebærer, en oprensning af bunden.

I den forbindelse blev reden som han nr. 2 har bygget udraderet, da den lå ret uheldigt - klods op ad forruden. En større omrokering af stenopsætninger/huler blev foretaget, og en stor buket af hammerslåede blev hevet op og kasseret.

Alt dette for, at give en han mere mulighed for, at etablere et territorie og bygge rede. Vil jo gerne op på 3 hanner hvis det er muligt. Da antallet af huler til vores Phyllonemus typus radikalt blev beskåret, valgte jeg at flytte 2 af disse til mere rolige omgivelser. De er virkelig kommet i modvind efter foaiernes nyopdagede succes. De får høvl, når de på deres sædvanlige stille facon, cruiser henover en bower og det er på sigt ikke acceptabelt. En mere er flyttet i dag.

At udradere han nr. 2s bower var ikke morsomt. Jeg var meget tvivl om hvad der ville ske, selvom jeg nu selv mente, at omrokeringen ville give ham langt bedre vilkår, og mulighed for at bygge en endnu større bower.

Men heldigvis traf jeg det rigtige valg. 1 time efter vandskiftet, er der fuld gang i den. Han nr. 2 arbejder på livet løs med at genetablere sin rede. Han vælger dog heldigvis at bygge indad i akvariummet, hvilket var mit ønske med omlægningen. En han der hidtil har opholdt sig i regnskoven af hammerslåede, har fundet nåde, for den nye fine plads han har fået tildelt, og bygger på livet løs.

Alle fisk er (som det er sædvane for vores foai) ret nervøse ved vandskift, og klumper sig sammen hvor de bestemt ikke bør gøre det. En overgang kunne alfa hannen, ikke beslutte sig for, om han skulle indtage nogle af de nye bower muligheder eller beholde sin egen, som var intakt efter vandskiftet. Det skabte en del røre i flokken. Men han bestemte sig til sidst, at fortrække til sine egne enemærker, eftersom han nr. 2 begyndte at genetablere sin bower og ikke gav rum til at overtage nye territorier.

Senere på eftermiddagen, efter der var faldet lidt ro over gemytterne, resulterede omrokeringen i en stille parringsagt. Alfahannen fik en lille pige til at smide de fineste æg, og hun går nu og gumler lystigt. Desværre synes jeg ikke, han gjorde sig særlig megen umage med, at befrugte disse fine perler hun smed*skeptisk*. Han havde mere travlt med, at jage alle de andre væk.

Om seancen kommer til at bære frugt, må tiden vise. Der har som nævnt været masser af skuffer tidligere, men denne er fulgt minut for minut. Det er imponerende hvor lang tid alfa hannen har brugt på redebygning i de sidste små 14 dage, og hvor alt og alle i mellemtiden har fået tæsk, både hunner og hanner, for ligepludselig at vende på en tallerken, og blive blid som et lam, med lokkebevægelser for, at få hunnen i nettet.

Det er også sjovt at se, hvordan hunnerne rent faktisk inspicerer de andre hanners reder, før den udvalgte hun finder nåde for en hans byggeri. Under parringen kan hunnen også finde på, at tage på visit, i en anden rede, måske er græsset grønnere der - hvem ved.

Denne omrokering lader til, at være begyndelsen til noget rigtig godt, og giver håb om, at foai projektet er ved at lykkes. Ved næste store vandskift bliver resten af Phyllernes huler helt fjernet, så der bliver endnu mere plads til foaierne.

Håber at kunne overtale manden til, i aften at tage lidt nye billeder, af de 3 bowers der nu er i akvariummet.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 04/20/2009 - 20:33 Permalink


Så blev der taget lidt friske billeder, desværre ikke af de 3 bowers der nu holdes og forsvares indædt.

Billederne er i bund og grund ikke så meget anderledes end dem der tidligere er taget. Til gengæld begynder den konstante aktivitet hos hannerne, at kunne ses på deres finner. Især rygfinnen på den dominerende han, er en anelse flosset i kanterne.

Umiddelbart skulle man tro at det stammer fra bid, når de foretager deres indbyrdes lynangreb mod hinanden. Men da fiskene ingen skader har på kroppen, og med tanke på, at de indimellem har deciderede mundkampe som f.eks. Tropheus, hvor de virkelig har et godt og solidt tag i makkerens mundtøj, så har slitagen af finnerne måske mere noget at gøre med, at de konstant spiles ud og lukkes sammen. Sådan ca. hvert sekund, sålænge fiskene er vågne.

Jeg ved det ikke, og der er bare noget jeg har bemærket, som jeg synes virker mærkeligt.

Derudover har omrokeringen i akvariummet bevirket, at hannerne som nu holder hver deres rede, samt resten af flokken, holder deres farver mere konstant. Fraværet af boulengeri, gør dag for dag, at hele denne flok er blevet mere rolig (hvis man da kan tale om rolige fisk)

De reagerer ikke længere så stærkt på, når man nærmere sig akvariummet, og virker alt i alt mere trygge i det daglige, end de gjorde før.

Nu til lidt billeder:

src=/sites/default/files/forum/C3E35AC5-1320-E98D-1CF2D063A150D6E8.jpgsrc=/sites/default/files/forum/C3E3BA79-1320-E98D-1C7CC81B993F5AB2.jpgsrc=/sites/default/files/forum/C3E4418B-1320-E98D-1C9D880C7903655B.jpg

Fiskenes finner er imponerende. Når de er fuldt udspillet, virker fisken synsmæssigt lige så høj som den er lang. Men det er svært, at få et ordentligt indtryk af det på på billederne. De 3 næste billeder er måske ikke de bedste, men de er med for måske, at kunne vise hvor store finnerne reelt er og virker synsmæssigt, i forhold til fiskens krop.

På billede nr. 2 kan det svagt anes, at hannerne ligesom har en pose under mundtøjet/kæberne, som kan udspilles når en potentiel rival skal skræmmes væk eller en dame skal imponeres ekstra meget. Så virker fiskens hoved endnu større, Det er lidt ligesom man ser hos sandsildene. Farven på posen er i samme nancer som resten af fisken. Håber en dag, at kunne få et rigtigt godt billede af dette fænomen, som man ikke ser så tit, og som jeg ikke har set beskrevet andre steder. Men det er de små ting man lærer, at observere hos sine fisk hen af vejen.

Så er det tid til billederne

src=/sites/default/files/forum/C408727F-1320-E98D-1CA1BE0418F31D17.jpgsrc=/sites/default/files/forum/C400ED25-1320-E98D-1CDBD93EDF652831.jpg

Til sidst er det endelig lykkedes Kim, at få et lille videoklip af fiskene, som vi ville være bekendt at lægge op. Her er de 2 dominerende hanners bowers med. Han nr. 3 har en rede længst til højre, og er desværre ikke med.

De opfører sig egentlig rigtig eksemplarisk, og er ret stillestående over deres reder, i forhold til hvad der er normalt, så derfor viser videoen ikke helt hvor hurtige disse fisk er i deres udfald, det meste af tiden, og hvorfor det er så svært at fotografere dem.

Et lille videoklip
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=MjfR-r13aqw]

Ved næste vandskift vil den sidste store stenhule som Phyllonemus Typus bruger blive fjernet, og de sidste 2 Phyller skal over til deres artsfæller og gå. Så er der kun en enkelt ancistrus tilbage. Men hun bliver nok også midlertidigt flyttet, da foai hannerne er meget barske ved hende. Hun er umiddelbart græskkatolsk overfor deres udfald mod hende, når hun lander i et af deres territorier. På trods af, at hun har et godt panser på kroppen, så skal hun have lidt fred, i et mere roligt akvarium.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 04/25/2009 - 21:07 Permalink


Ja, så lykkedes det jo endelig, at få foai’erne til at farve ud. Malawierne er også afprøvet gennem årene i alle afskygninger, så må man jo videre og prøve noget nyt.

Vi er derfor gået over til saltvand i stedet for. Man er nød til fortsat, at finde udfordringer i sin hobby, for at holde begejstringen oppe.

NEJ det er gas. ;)

Men det er ikke gas, at Kim i meget lang tid har haft et ønske om, at starte noget saltvand op, og det er hermed gjort. Min begejstring for sådan et projekt, må dog siges at have ligget, på et meget lille sted.

Det er dyrt, det er besværligt, det er kompliceret, der forekommer ulækre ting, kryb og sager i den type akvarier, som jeg ikke bryder mig om.

Den eneste begejstring jeg har haft omkring saltvand tidligere, er da Malawijan i det stille startede sit første saltvandsakvarium op, med megen simpel teknik. Dengang havde jeg lidt dialog omkring tingene med Jan, men det er først nu, jeg har overgivet mig. At Jan så i mellemtiden gik helt over gevind, og har en fin stor butik i dag, er en helt anden snak.

I over et år, efter Kim begyndte at udtrykke større og støre ønske om saltvand, har jeg gemt saltvands debatter i vores foretrukne mapper, om årsagen til IKKE at holde saltvand. Så jeg til hver en tid, kunne komme med gode og saglige argumenter for, hvorfor den slags ikke skulle ind her. ”Læs denne debat”, og når du fatter hvad det er de taler om, kan vi begynde at overveje saltvand.

Det lyder hårdere end det er ment, men for mig der vant til de nemme Malawi-og Tanganyika cichlider og maller, så er saltvand et kæmpespring. Der er dælme mange ting at tage højde for, især for min lille hjerne.

Som det tydeligt fremgår, især af denne blog, er størstedelen af de fisk vi holder, nogen jeg igennem årerne har valgt, og så er det vel med små 2700 L vand, på tide, at min kære mand får mulighed for, at få et akvarium, som bliver hans projekt. Derfor er vi startet forsigtigt op, med et mindre saltvands akvarium.

Der kommer billeder af projektet senere

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 04/26/2009 - 17:39 Permalink


Vi har længe snakket om, at vi evt. kunne bruge et af de 300 L Woha akvarier vi har stående til et saltvandsprojekt, og Kim valgte ud fra målene på disse, at indkøbe en brugt lampe/amatur længe før tid.

Det blev til en Gisemann 260 Moonlight, 2 x 150W HQI + 2 x 39W T5.

Da lampen er købt i Jylland, har den i lang tid stået opmagasineret, hos en rigtig god ferskvands ven.

Som jeg tænkte, ja nu har han en lampe, så der går nok et lille års tid før han får akvariummet. Han skal have lavet huller i akvariummet, lavet overløb, skaffet en sump, bygget et bord, købt alt det andet vi mangler, der er længe til vi får endnu et akvarium op og køre.

Sådan skulle det så ikke gå.

Den 21/2-09, valgte Kim at købe, et brugt akvarium.

Akvarie 330 L (120x50x55)
Sump 105 L (75x35x40)

Akvarium af mærket Aquarien Geiss og er oprindelig købt og leveret af Klovnfisken, og blev solgt pga. et synkende gulv. Det er små 2 år gammelt, og var utroligt velindkørt, med de smukkeste koraller, fisk, muslinger, og ikke mindst en teknik, som overgår enhver fantasi.

Vores køb bestod i akvariummet, sumpen, et Tunze 3155 osmolator anlæg til vandpåfyldning, og en del af rørføringen. Her kommer lidt billeder af det indkøbte udstyr.

Det er dælme en lille pyt denne her - i forhold til hvad vi er vant til at arbejde med

src=/sites/default/files/forum/E27A89FF-1320-E98D-1CDDEBBE272D5352.JPG

Sump og rørføring

src=/sites/default/files/forum/E27C1830-1320-E98D-1C1A3BAA473D85BF.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E27C7544-1320-E98D-1CBDEFA31338FA65.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E27B6CBD-1320-E98D-1CD8E2BF07754E24.JPG

Derudover købte vi et osmoseanlæg, Aqua Medic 150 med silikat filter, og buster pumpe med samtidig. Anlægget kan producere 15 L vand i timen. Efter at have læst lidt om disse anlæg lader det til, at dette set-up har et ret højt niveau mht. udvinding af det vand man får ud af, det kontra det vandspild der også er. Det er da en lille trøst, hvis man vælger at køre med den slags udstyr.

Jeg savner mine cichlider, de behøver ikke den slags totalt uforståelige teknik/udstyr


En red Dragon returpumpe var desværre allerede solgt til anden side, da Kim endelig fik mig overbevist om, at det ville være et godt brugt køb, for at komme i gang.

En næsten ny brugt skummer Tunze DOC 9210, blev indkøbt et stykke tid efter.

Da KimJ heldigvis er startet op igen med saltvand, (efter mange pause), så har vi kunne følge hans projekt og indkøb. Det har været en stor hjælp, og den skummer vi har valgt at købe, er kun for at have en i reserve, da vi på forhånd havde hørt KimJ’s . Den larmer som ind i he….. og var i øvrigt i stykker, selvom den var indkøbt fra ny.

En ny ATB 2. line kegleskummer med lyd dæmpning er derfor bestilt.

Men det er fint med den vi har lige pt. ISÆR fordi levende sten og diverse kom hjem hurtigere end beregnet. Mere herom senere.

Vi manglede således en returpumpe, og valget faldt på en Tunze Silence 1073.04 3000 l/t. Tunze burde måske fjerne ordet ”Silence” fra dette produkt, for den larmer også som ind i he…..

Men sådan er det, man kan ikke vinde hver gang.

En 200 L regnvandstønde og salt blev indkøbt. Som Kim mente, så kunne vi have saltvand kørende deri, hvis vi lige pludselig faldt over et godt tilbud på levende sten. Så osmoseanlægget kom på overarbejde, og vand blev lavet i stor stil. I så stor stil, at strømforsyningen gav op. Så måtte vi ud og skaffe en ny en af slagsen. De 200 L saltvand i tønden, blev efterfølgende cirkuleret af en lille Eheim cirkulationspumpe.

I selve akvariummet havde vi fyldt alm. vand. En indkøbt keramiksøjle stod til udfældning af diverse stoffer her, og Kim havde været på indkøb af div. Pvc rør som manglede for, at få det hele til at hænge sammen, når vi nu ikke havde fået den fulde pakke med, i købet af vores brugte set-up. Men vi er trods alt godt på vej, og forsøger at gøre tingene rigtigt, i forhold til hvad vi får, af input fra andre saltvandsfolk og hvad vi kan læse os frem til.


Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 04/26/2009 - 18:06 Permalink


Den 13/4-09
Et godt tilbud om levende sten var kommet. Vi drog til Slagelse med regnvandstønde, spande og så videre. Saltvandet som havde stået i tønden var selvfølgelig pumpet over i akvariummet.

I Slagelse mødte vi nogle utroligt søde og meget vidende folk. De var virkelig saltvands entusiaster i stor stil. Deres akvarium var imponerende, men desværre efter 20 år med hobbyen, under nedlægning. Hvad vi havde regnet med, skulle tage en ½ time med udvælgelse af sten, blev til 2 timer i hyggeligt selskab, med nogle folk, som var utrolig tålmodige overfor sådan nogle nybegyndere som os. Vi fik en masse info og viden på meget kort tid, fra afslappede mennesker omkring deres hobby. Virkelig nogle mennesker, som vidste hvordan de forskellige koraller, bløddyr og fisk kan behandles. De har i årevis dykket på koralrev, over en stor del af verdenen, og det var utrolig spændende at høre om deres oplevelser.

Som de sagde, det er altså ikke så svært, som mange gerne vil gøre det til, hvilket egentlig betød rigtig meget for mig, som normalt går strømlignet efter bogen, når jeg er på ukendt territorium.

Ovennævnte betød så, at vi fik lidt mere hjem, end de beregnede levende sten. Udover nogle bøger som de også havde valgt at sælge, kom der lidt snegle, koraller (både sten, læder) en skiveanemone, en søanemone, og noget søstjernehalløj med hjem. Aner ikke hvor mange gange jeg nervøst spurgte ind til, om de nu også mente, at det ville kunne gå. Vi havde jo faktisk kun vand, skummer og meget dårlige lysforhold til rådighed. Men som de sagde, tag det roligt, tingene/organismerne kan godt klare det.

Her billeder af akvariummet, efter de levende sten kom hjem. På grund af de medindkøbte levende ”organismer”, blev de hurtigst muligt, lagt i akvariummet, uden større omtanke for udseende. Ikke det kønneste syn, men alle ”ting” trives umiddelbart godt, hvilket for mig lige pt. er det vigtigste.

Når vi bliver lidt mere erfarne, kan vi måske gå ind og ændre på opsætningen, selvom det er svært i så lille et akvarium. Der er i vores øjne, store begrænsninger pga. manglende dybde. Men sådan er det.

Akv. Med levende sten

src=/sites/default/files/forum/E2B1EC86-1320-E98D-1C51FFF231C14FF1.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2B28461-1320-E98D-1C218F6BDE7292B0.JPG

Div snegle

src=/sites/default/files/forum/E2B7CBF1-1320-E98D-1C8C36FDA5132319.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2B80E49-1320-E98D-1C24545DBBFB0112.JPG

Som nødløsning satte vi en Lifetec 5500 cirkulationspumpe (3600 L/t) samt en lille Eheim ditto på, indtil vi fik de rigtige pumper hjem. Derudover blev et 2x39W T5 armatur anvendt som lys. Igen en nødløsning til vi får vores rigtige lampe/amatur hjem. Men det hele har fungeret fint indtil videre, selvom det ikke er særlig kønt at kigge på.

Skummeren kom på arbejde, efter alle de nye organismer kom i akvariummet.

src=/sites/default/files/forum/E2B9276A-1320-E98D-1C66FD6C3DD8AB1B.JPG

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 04/26/2009 - 18:31 Permalink


Nu til de mere spændende ting vi fik med hjem. Jeg beklager, at der ikke vil komme latinske navne, og viden om på de viste ting og sager. Jeg har ”nada” forstand på denne verden, og det er mig egentlig meget imod, at vise billeder uden, at vide hvad det reelt er jeg viser. Men sådan må det være indtil videre.

Mit ordvalg af beskrivelse af de forskellige ”organismer” som jeg kalder disse ”ting” som ikke er fisk, skal ses i lyset af, at jeg ikke vil forsøge, at gøre mig klog på ting jeg intet aner om. Men dette ”projekt” hører til i ”vores vandland”, og selvom jeg ikke ved hvad de forskellige ting hedder, kommer vores saltvandsopstart med her, mens jeg endnu kan huske, hvornår vi har foretaget os de forskellige ting vi har gjort.

Jeg håber da en dag, at jeg bliver i stand til, at kunne sætte navne på tingene, og få viden om hvad der dur, og hvad der ikke dur sammen – helt på linje som i vores ferskvandshold.

Koraller + div,
src=/sites/default/files/forum/E2C6CBA9-1320-E98D-1CA535215430B93F.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2C70E8E-1320-E98D-1CA53CAE14DA470F.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2C75319-1320-E98D-1C2DB161F8F631D0.JPG

src=/sites/default/files/forum/E2C81020-1320-E98D-1C43F99112D7D676.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2C8AFEA-1320-E98D-1CE4D0C6C7528985.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2C944A8-1320-E98D-1CD843BEB57C37A3.JPG

src=/sites/default/files/forum/E2CA0BA2-1320-E98D-1CD8FCFA5523C30C.JPGsrc=/sites/default/files/forum/E2CA813F-1320-E98D-1C5A758A1032E027.JPG

Snegl igen:

src=/sites/default/files/forum/E2CE64AB-1320-E98D-1C52768E46835D4D.jpg

Polypper
src=/sites/default/files/forum/E2CED95E-1320-E98D-1CD71FF42C9D9076.jpg

Svampe
src=/sites/default/files/forum/E2CFBB14-1320-E98D-1C5E52FE1FACA676.jpgsrc=/sites/default/files/forum/E2D02249-1320-E98D-1CE3C386744A27F7.jpg

En enkelt skive:



Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 04/26/2009 - 18:46 Permalink


Til sidst den største satsning. Denne har jeg læst alverdens skrækhistorier om, og ja sådan en lille sag kom med hjem. For mig er et saltvands akvarium indbegrebet af, at der må gå et par klovnfisk. Har læst stolpe op og stolpe ned om, at de sagtens kan leve uden en søanemone, og at man kan få dem til at gå i stenkoraller i stedet for. Men en lillebitte anemone var til stede, da vi skulle have de levende sten. Jeg så 2 kæmpe store ”forældre anemoner” som havde produceret denne lille skønhed, der meget belejligt havde sat sig fast, på en lille levende sten. ”Hun” måtte med hjem, og det kom hun.

Uagtet alle skrækhistorierne om, at de havner i cirkulationspumperne, og bliver til den rene pest for akvarierne, som må startes op fra bunden igen hvis det sker, så måtte hun bare med hjem. Dette valg blev dog kun truffet, ud fra sælgers erfaring omkring denne type anemone, og stadig under hensyntagen til, hvilke forhold vi her i opstartsfasen kunne tilbyde den.

På megen kort tid, har hun allerede sin helt egen historie at fortælle. Alt efter hvilken time på døgnet man betragter ”hende”, viser ”hun” sig i flere forskellige tilstande.

Ergo er hendes humør blevet døbt til, at være rigtig godt, lettere fornærmet, eller rigtig tilbage trukken og sur, børnefornærmet.

Min ejer mener, at jeg måske tilhører boble anemonefamilien. Men hun aner faktisk ikke en dyt, så det er der ingen garanti for er korrekt.

Her er jeg lidt udadvendt et par dage efter hjemkomst. Jeg sidder stadigvæk fint på min egen sten, placeret nede på bunden som jeg lå førhen.

Hmm - sker der noget her eller hvad?
src=/sites/default/files/forum/E2D96D60-1320-E98D-1C80C04FD408862E.JPG

Min nye uerfarne ejer, taler med tidligere ejer om, at jeg ikke strækker mine ”arme” så langt ud som før hjemkomsten. Forslag fra tidligere ejer, så vend stenen, så ”hun” kommer til at vende hovedet opad. Som sagt, så gjort. Hun blev vendt så hun lå med hovedet opad.

Ja, så kan de lære det. Forlod i nattens løb min sten, og fandt en bedre egnet sten. Forpuppede mig så langt inden under den som muligt, efter de foretog det stunt.

Børnefornærmet anemone
src=/sites/default/files/forum/E2D9FA7D-1320-E98D-1C3959300F786AD4.JPG

Lys??. Hvad skal man bruge den slags ting til?. Nej herinde er man i sikkerhed. Det er helt sikkert, at denne sten anemonen efterfølgende valgte at sætte sig på, ikke bliver flyttet foreløbig. Det er den nederste og største sten i akvariummet. Heldigvis er den centralt placeret i midten, så vi har stadigvæk fuldt udsyn til ”hende”, og kan holde et vågent øje med hendes ”gøren og laden”, og når humøret er højt, så fylder ”hun” rigtig fint i landskabet.

Til gengæld har hun ikke flyttet sig særligt meget i den efterfølgende tid. Hun er blevet langt større i sin ”fod”, og rækker meget længere ud med sine ”arme” end tidligere. Hun fylder, når hun er i optimalt humør små 10 cm. i dia. Hendes døgnrytme er meget stabil, og desværre har jeg nok den største fornøjelse af hende i løbet af eftermiddagen. Når Kim kommer hjem er hun på tilbagetog, er blevet børnefornærmet, og slet ikke så stor som i dagtimerne. Så snart det sparsomme lys vi kører med lige pt. tændes, begynder hun stille og roligt at trække sig ind under sin sten. Gud ved hvad der så sker, når vi får den rigtige lampe hjem, i næste week end?

Indtil videre har vores lille anemone opført sig meget eksemplarisk, og holdt sig langt væk fra div. pumper. ”Hun” sætter åbenbart pris på, at kunne sidde på en levende sten med ru overflade, hvor der er medium cirkulation, med hovedet nedad. Håber ”hun” bliver ved med det, så vi engang med tiden, kan få et par klovn fisk i akvariummet, og at ”hun” ikke ender som en af de mange skrækhistorier om hendes art, i en cirkulationspumpe, med død og ødelæggelse til følge, i hele akvariummet.

Det er mig der bestemmer, her har jeg det helt fint
src=/sites/default/files/forum/E2DD4A54-1320-E98D-1C714F6B7943783D.jpg

Tjah, der skal egentlig ikke så meget til, før jeg bliver begejstret over diverse ting og sager i vores akvariehold. Men denne lille anemone, sneglene, korallerne og en enkelt skive var nok til, at jeg bekymrede mig langt mere om disse ”dyrs” velbefindende, end jeg havde regnet med. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg med en lommelygte skulle sidde og nærstudere, om det liv der nu engang er i en levende sten, også kommer frem og trives som det skal, eller om koraller, skiver og især søanemonen har det fint. Det er noget helt andet end ferskvand, og man må helt klart ændre sin opfattelse af tingene, når man kaster sig over denne hobby i forhold til ferskvandet.

MEN vores cichlider og maller svømmer stadigvæk trygt rundt i deres baljer. De er her for at blive, indtil videre, det er helt sikkert.

Lidt rigtig tør opdatering på udstyrssiden:

3 stk. Tunze 6055 nano Stream (1000-5500 L/T) er hjemkommet samt en
Tunze 7095 multicontroller til, at styre ovennævnte 3 cirkulation pumpers intervaller.

Teknik interesserer mig ikke det mindste, men det er ret imponerende at man på denne måde kan styre flowet i vandet, og hvornår de forskellige pumper skal være aktive på forskellige tidspunkter.

Den 2/5 henter vi vores lampe i Jylland, så kan nød belysningen vi har kørt med i de sidste 14 dage blive udskiftet. Der skal bores huller i loftet, hvilket jeg ikke glæder mig til. At arbejde over et kørende akvarium er ikke lige min kop the.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 05/13/2009 - 02:34 Permalink


Meget er sket siden sidste opdatering.

Vi tog på tur i det jydske d. 2/5-2009 primært til, et længe ventet Tanganyika møde, som var helt ubeskriveligt at deltage i.

Vi startede vores tur, med et besøg hos Saltvands Fyn. En gammel ven skulle endelig, efter flere års mail bekendtskab, besøges og ses IRL. Vil hermed sige stor tak til Jan for hans væremåde, imødekommenhed, og rare/kærlige væsen. Alt for lang tid gik hos Jan, som desværre tog tid fra vores næste stop hos Thomas. Men vi er tilgivet af Thomas, som heldigvis har den jyske ro og besindighed, og forståelse for forsinkelser, især når det er andre akvaristiske ophold, der er årsagen.

En særlig tanke og tak til Lisbet, som blev sat i sving med kaffebrygning, og anskaffelse af flødeskumskager efter vores ankomst.

Hvad timerne hos Jan gik med, og hvad vi fik ud af dette besøg kommer måske på et senere tidspunkt, selvom det er utrolig svært at sætte ord på. Kort fortalt gik det meste på Kims nye hobby saltvand, men vi formåede da at snakke lidt Malawi, Axelotler og andet godt gammelt stof, som Jan har været sublim til, at hjælpe mig med igennem årerne. Et besøg hos Jan og Lisbet, kan bare ikke overstås på et par timer, det vidste jeg egentlig godt, men nu har jeg erfaret det selv. Næste gang skal vi helt bestemt have mere tid - det er helt sikkert.

Jeg håber, at jeg på en eller anden måde, fik sagt tak for de mange timer Jan igennem årerne, har brugt på at hjælpe os i vores fiskehold. Allerede i tiden efter vores besøg, har Jan givet mig en masse input og hjælp bla. omkring vores lille anemone som er vist i indlægget ovenfor. Det er bare så dejligt med den slags venner.

Vi hastede videre til Thomas, og her så vi virkelig fisk, som jeg overhovedet ikke anede eksisterede i Tanganyikasøen. Michael (min personlige livline) var der også, og fyldte på med info og viden, så godt som det var muligt, på den korte tid vi havde til rådighed.

Derefter gik det videre til Allan, som i denne omgang stod for mødet i Tanganyika gruppen.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 05/13/2009 - 02:36 Permalink


Egentlig hører sådan et møde jo ikke med i vores akvariehold og dog.

De mennesker som var tilstede, har været en stor inspiration og hjælp mht. vores Tanganyiaka hold. Især når vi taler om, vores foai og boulengeri. Jeg fik lejlighed til at stille lidt uddybende spørgsmål omkring hvordan vi evt. skal håndtere vores to grupper fremover, og fik fine svar herpå.

Et magtpåliggende emne for mig, var netop vores foai. Vi diskuterede bla. den begrænsende faktor, for lige netop denne type Tanga. Er det overhovedet besværet værd, at forsøge at opdrætte disse fisk, med henblik på, at andre akvarister, kan få glæde af dem??*skeptisk*

I mine øjne er det en død sag. Opdræt/avl af disse smukke og imponerende cichlider her i hjemmet, kan kun komme på tale til eget brug. Der er ingen som på sigt, vil tilegne et f.eks, 900-1400 L akvarium som den måske kræver, for at gå optimalt.

Der var uforståenhed overfor, at vi i det sidste halve år havde ladet skuffer gå til, ved spytning i opholdsakvariummet. Men som jeg mener, så havde vi alligevel ikke haft mulighed for at vækste, selv et enkelt kuld af disse fisk.

Jeg ved dog at tiden er imod os. De lever ikke så længe disse foai, i forhold til andre cichlider, og vil vi have disse fisk hos os i årerne fremover, så skal vi nok selv sørge for, at holde bestanden ved lige.

Disse fisk lever virkelig efter konceptet Lev stærkt - dø ung - og bliv et smukt lig.

På trods af foaiernes sårbarhed/sværhed har vi i dag, valgt at tage skridtet mht. artsbevarelse her i hjemmet, og taget en skuffe fra. Dvs. at tage den fra, kunne ikke helt lade sig gøre.

Hun spyttede promte i en plastickasse under 1 min efter fangst, og kom tilbage til sin flok indenfor 3 min. efter spytning.

Alle forholdsregler mht. at holde hende under vand, under hele flytningen, som opdrætter af vores egne havde rådgivet mig omkring, blev taget. Men hun kvitterede for fangsten, med 23 små fuldbårne unger uden blommesæk. Puha, det var ikke lige ventet.

Meningen var, sådan løst, at hun skulle i et spytte akvarie på 312 L, og gå og hygge sig, inden de små kom ud. Men nu går de små unger i i et hjemmebrygget børnehjem i opholdsakvariet, og Fru foai, er tilbage i sin flok, og ser ud til at have taget det hele med sindsro.

Nu må vi se, om vi kan holde liv i de små, i deres midlertidige fangsstation. De har allerede fået deres 2 første måltider, og går godt til biddet. Cyclops naupilar og artemia æg er tilbudt, og de 1 cm. lange unger tager godt imod den tilbudte mad.

Hvis der er noget jeg er glad for, i vores akvariehold, så må det siges at være disse unger. Vi har haft massevis af spytninger over tid, hos mange af vores cichlider, som bare er endt som levende føde. Men de her små nye foai, er med deres forældres hjemkomst i 2007, og hele den efterfølgende kamp for, at få disse fisk til at trives optimalt her hos os, så er denne spytning en rigtig glad begivenhed. Især med tanke på de problemer folk, efter sigende har haft, med at få succesful opdræt på dem.

Hvis det lykkes at holde liv i de små nye bebser, så vil bestanden af disse fisk, være sikret i de næste 6 år hos os, og det er jeg rigtig glad for.

Cyathopharynx foai Sibwesa F2 - Yes vi er på vej:)
src=/sites/default/files/forum/36D7B5E8-1320-E98D-1C5C00A042C186C2.JPG

Den anden vej kan vi også klare. Hvor dælen blev vores mor, og hendes beskyttende mund af???
src=/sites/default/files/forum/36DC0FBD-1320-E98D-1C6B982E1465C272.JPG

Nåh jah, et hjørne i denne boks er også et sikkert tilholdssted. Vi ved jo ikke rigtigt bedre.
src=/sites/default/files/forum/36E02507-1320-E98D-1C573441E7311C79.JPG

Black mask B) Vi er sgu stadigvæk seje, efter en times tid i denne boks, mens oppasseren rigger vores fremtidige hjem til.


Oppasseren i vores fiskehold, takker fotografen for disse første og rigtig fine billeder, af de små nyspyttede foai. Forhåbentlig kan oppasseren, om nogle måneder pænt bede om, lidt nye billeder af lidt større fisk. ;)

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 05/20/2009 - 18:26 Permalink


På grund af tordenvejret i nat, fik vi en utilsigtet strømafbrydelse i den ene del af huset. Den gruppe som alle vore akvarier kører på var blevet afbrudt.

Havde det ikke været så voldsomt med lyn og tordenbrag, havde jeg nok opdaget, at samtlige pumper/filtrer (som normalt larmer ad h...... til) var blevet tyste som graven, da jeg kl. 03.30 gik ned i stuen for, at lukke samtlige persienner, så de enorme lysglimt ikke skulle skræmme fiskene.

Det var især vores foai, jeg var bekymret for. Jeg ved hvordan disse fisk normalt reagerer på ændring i lys kontra skygge, især midt om natten.

Nå, men op i seng igen. Kl. 06.15 kommer det lige så tørt fra Kim nede i stuen. Akvarierne kører ikke. En gengivelse af de ord der fløj gennem mit hoved tåler ikke gentagelse her. Strømmen på førstesalen fungerede jo fint. Hvorfor fa.... havde HFIen slået fra i den ene del af huset, og ikke i den anden???.

Hvorfor fa.... havde jeg ikke tænkt på, at kontrollere at alt var som det skulle være, da jeg nu var nede og lukke persiennerne;(

Men alt bestod faktisk bare af enorme lysglimt og brag, der kontant blev ved og ved. Der var engang, jeg nød et godt og grundigt tordenvejr, men med alderen er jeg blevet mere nervøs overfor den slags, og synes ikke det var så fedt igen, at gå rundt og nyde det flotte syn og lytte til regnen som tæskede ned. Derfor skyndte jeg mig bare op i seng igen, og håbede på, at lynet ikke slog ned, i et af kommunens kæmpetræer, som står få meter fra vores hus. Sker det, og falder træet til den forkerte side, så ryger taget helt sikkert på vores hus*skeptisk*

Nå, men pumper/filtre skulle jo startes op igen, efter ca. 3 timers afbrydelse, og det blev de. Rensning af pumper og vandskift kunne vi godt skyde en hvid pil efter på dette tidspunkt. Det var der ligesom ikke tid til, inden arbejdet kaldte. Så de blev bare startet op uden yderligere foranstaltninger. Så sidder man der, og glor på fiskene over morgenkaffen for, at se hvordan de reagerer. Går indimellem op i køkken/alrummet for, at tilse de akvarier der står der. Ingen synlig tegn på dårlige fisk der.

Foaierne er nok dem som er mest berørte af nattens hændelser. De virker blege og skræmte, og holder sig ved bunden istedet for oppe i det øverste vandlag, som de plejer. Dette ses tydeligt efter amaturerne er blevet tændt. Der går nok 1/2 times tid før de falder tilbage, til deres vante adfærdsmønster, uden småsitringer og kippen med finnerne. De kommer også lige så stille og roligt længere op i vandet, som tiden går.

Vi snakker lidt om hvornår en eventuel forgiftning vil kunne ses på fiskene (altså hvis filtret har taget skade og er væltet) Men nej, det er der sgu egentlig ingen af os, som aner en dyt om. Der går nyspyttet yngel i foai akvariummet i en flydenetsanordning, og jeg ville mene, at de måtte være de første til at reagere hvis vandværdierne var totalt væltet. De så nu ud til at trives som de plejer.

Til eftermiddag da jeg kom hjem, har alle fisk det fint. Vi tager vandprøver i aften, når Kim kommer hjem, og foretager derefter vandskift over hele linien. Jeg kunne godt trække vand af nu, men vil gerne se om denne hændelse har en indvirkning på værdierne, for at blive lidt klogere på, hvor slem en strømafbrydelse i dette tilfælde, eventuelt har været.

Årsagen til foaiernes reaktion er, efter min overbevisning, den kraftige lyspåvirkning de har været udsat for, over en lille times tid midt om natten, samt at deres normale rytme er ændret. Jeg kender mine fisk rimeligt godt, og ved hvordan de reagerer på forskellige ting. Jeg er sikker på, at det ikke er en ændring i vandværdierne, der gav den forbigående farveløshed og sitren i morges. Men nu får vi se hvad målingerne viser senere i aften. Men helt tosset kan vandet trods alt ikke være, da alle fisk og maller har det fint - heldigvis.

Jeg har så i nat lært, at for fremtiden, hvis det sker igen ikke kun at sikre, at fiskene ikke bliver skræmt over et kæmpelyshav, men samtidig at kontrollere, at HFI relæet ikke er slået fra, og at strømmen til de livsvigtige filtre er gået.*doh* når jeg alligevel står op - for fiskenes skyld:)

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tor, 05/21/2009 - 13:25 Permalink


Ja umiddelbart har et 3 timers strømsvigtet ikke påvirket diverse vandværdier. De er tip top overalt, og fiskene trives fint.

3 akvarier kører med henholdsvis Eheim 2260 og 2250 spandpumper, og diverse powerheads. Det store (960L) har filter/bioballs bag baggrunden, og saltvandet kører med det udstyr som sådan et nu engang kører med. (Læs: aner ikke en dyt om, hvad der sker hvis skummeren ikke kører i nogle timer)

Havde jeg nu bare kigget på saltvandsakvariummet, så ville jeg have kunne konstatere at vandstanden var faldet ca. 5 cm. hvilket heldigvis beviser, at vores system fungerer upåklageligt. Det forsvundne vand lå i sumpen, som det gerne skulle, ved et evt. strømsvigt/pumpestop. En anden gang vil et hurtigt kig på saltvandsakvariummet kunne fortælle en træt hjerne, at der vist er noget galt, selvom himmel og hav står i et, og at man ikke kan høre en dyt.

Mvh
Yvonne




Skrevet af Kiwa

Robot tir, 05/26/2009 - 20:06 Permalink


Vores kære foai, er nok de fisk der skaber mest røre her i hjemmet pt. De ændrer konstant på forholdene i deres akvarium.

Siden sidste opdatering har alt været fred og idyl mellem de 3 dominerende hanner. De har pænt holdt sig til hver deres rede, mens pigerne har gået og ruget over tingene. Efter hunnerne har spyttet hvad de gik og rugede på, er hannerne dog blevet mere aggressive end normalt, og har i de sidste par dage vendt op og ned på rangordnen, og rederne. Der er virkelig blevet uddelt tæsk til højre og venstre.

Det er ikke til at se, hvem af hannerne det er, der nu har besluttet sig for, at indtage de 2 største reder. Men 1 han holder stædigt på sin ret til at bebo dem begge, og bygger kraftigt på den nyerobrede rede som er mindre i omkreds og højde, end den største af rederne. Den han som har mistet sin rede forsøger indimellem, at tilbage erobre sit tabte territorie, men går for det meste sammen med resten af flokken eller i periferien af flokken.

De kampe der har udspillet sig mellem alfa og beta hannen, har afstedkommet at han nr. 3, som har haft en mindre rede tilbagetrukket i højre side, er gået lettere amok, og har bygget sig en ny langt større rede foran den gamle, irriterende tæt opad forruden *doh*. Den forsvares endnu mere indædt end hans gamle blev. Men nu er han også blevet mere synlig for de andre, så der skal kæmpes for sagerne.

Der hentes lystigt sand til redebyggeriet rundt omkring, men der er snart ikke mere at hente. Indenfor de næste par dage bliver der hældt 10-15 kg. mere ned til dem med håb om, at de så kan bygge så højt og stort, at alle 3 hanner igen kan holde deres territorier.

Om den han, som mener han har ret til 2 reder, kan opretholde så stort et territorie på sigt (ca. 1 meters penge) vides selfvølgelig ikke. Den største rede anvendes faktisk ikke lige pt. men forsvares indædt alligevel. Derfor har jeg en fornemmelse af, at det er alfahannen, som indtil videre har vundet hævd over betahannens rede, og går og bygger videre på den. Sjovt nok tager han ikke sand fra den store rede, eller fra territoriet hvor han nr. 3 opholder sig, men henter på må og få resterne af sandet ved forruden. Derfor skal der mere sand ned til dem, så de har mere byggemateriale at hente og anvende.

Helt sikkert (for mig) nogle spændende og lidt nye observationer med disse fisk. At akvariummet ligner noget der er løgn, er en helt anden sag - men det er jo det jeg har set frem til helt fra start - så ingen klager der. De hygger sig gør de, og det er det vigtigste.

Det er adfærden og udviklingen i deres adfærd, som er interessant. De ting der sker på daglig basis gør, at de er besværet og bekymringerne værd. Deres fantastiske farver og især de positurer de opviser overfor hunnerne, og ikke mindst deres ihærdige redebyggeri, de mange indbyrdes intriger og spil for galleriet (heldigvis uden at de slår hinanden ihjel - endnu *rødmer*) gør, at de er interessante at holde i sit akvarium.

Hos disse intense cichlider, ender det måske med et kæmpe brag en dag. Men jeg håber, at jeg er på forkant med situationen, og kan se det komme, og med få midler afværge, at de slagter hinanden på sigt. Det er en udfordring, især sålænge vi endnu, på trods af deres størrelse, ikke har valgt, at reducere i flokken. Men en lille bitte ændring i dekorationen i akvariummet, har vist sig at være særdeles effektiv, når der skal inddeles territorier. Det har lært mig en hel del om, hvordan disse fisk reagerer, og kan flyttes territoriemæssigt. Forhåbentlig kan jeg bruge den viden i fremtiden.

Iøvrigt vokser de med kanonfart for tiden, og deres lyrehalespænd samt længden af halen, er efterhånden ret imponerende. Kors hvor ville jeg gerne have mulighed for, at tilbyde dem et akvarium som er omkring 1-1,5 m i dybden og gerne lidt længere end de 2 m de går i nu.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 07/15/2009 - 21:45 Permalink


Vores foai yngel vokser fint, og har det godt. De går pt. med vores Synodontis petricola maller i vores hjørne akvarium.
Ikke det bedste billede, men de små fyre kan da anes på billedet.



Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 07/20/2009 - 12:03 Permalink


De er også sket lidt i vores saltvandsakvarium.

Den 23/6-2009 hentede vi 3 små danskopdrættede Kardinalfisk - Peterapogon Kauderni.

3 måneder efter opstart fik vi de første fisk i akvariummet. Denne art har Kim hele tiden sagt var et must i hans akvarium, så glæden var stor, da disse små surmundede fyre indtog deres plads, som de første saltvandsfisk her hos os. I starten var de meget sky, og der gik et par dage, hvor vi næsten ikke så noget til dem. Men det gik dog hurtigt over.

Håber der på sigt bliver dannet et par, og er selvfølgelig opmærksom på, hvis det sker, at den sidste skal tages fra, da den ellers er i risiko for at blive stresset ihjel. Ikke en fisk jeg har haft de store forventninger til, da mange siger, at den bare står stille og står, og ikke er den største svømmer.

Det passer også til tider, de står ligesom og vogter nogle bestemte områder i akvariummet, men svømme kan de sagtens, nogen gange tager fanden ved dem, og de er væk på et splitsekund, hvis der er noget de mener er farligt. Så kommer de ligeså stille og roligt frem igen, og svømmer rundt som om intet er sket, ret sjovt at studere. Jeg kan især godt li deres hovedparti. Den nedadrettede mund er simpelthen så herlig at se på.

Pterapogon Kauderni - Kardinalfisk
src=/sites/default/files/forum/9714DCC2-112F-103E-11A6CDB19F67B270.JPGsrc=/sites/default/files/forum/971557ED-112F-103E-11C25E75CEA045F9.JPG

I går fik vi så lidt flere fisk hjem. I den forbindelse fik vi igen mulighed for at møde nogle fantastiske søde akvarister, og se endnu et fantastisk velkørende akvarium. Hvis jeg på noget tidspunkt har været i tvivl om, hvorvidt saltvand er noget for mig, ja så er jeg da blevet helt overbevist nu. Det var godt nok flot. Stillet op som rumdeler, så man havde indkig fra begge sider. Flot opsat stensætninger, med de smukkeste koraler overalt.

Udover en del af de der mindre interessante ting (skiver på sten osv) fik vi følgende fisk:

2 stk. Amphiprion Ocellaris - Klovnfisk
1 stk. Valenciennea puellaris - Sandspiser

Se nu begynder det jo at ligne noget det her saltvandshalløj. Klovnfiskene er bare den almindelige type, hvilket passer os fint. De er utrolig flotte i farverne, og aftegningerne er rigtig fine.Det spændende er nu, om de vil acceptere vores lille anemone. Desværre er de endnu ikke gået i den, men håber det kommer. De små klovnfisk er utrolig nysgerrigt og tillidsfulde allerede.

Den største overraskelse er nok den lille sandspiser. Den er vel omkring 6 cm lang, og straks den blev lukket ud, gik den total agurk i bundlaget. Han kunne godt nok sende skyer af sand/sediment ud gennem gællerne denne lille fætter. I løbet af natten har han haft utroligt travlt, og har det stadigvæk. Vores bundlag har i et lille stykke tid haft en opblomstring af brunalger, faktisk efter vi fik Kardinalerne, og det har ikke set helt så kønt ud.

Men i løbet af natten har vores lille ny gravemaskine fint renset 3/4 del af bundlaget, vendt, gennemgnasket og siet det, så al algebelægning er nu væk, i de områder hvor han har hygget sig. Han bygger små sandborge rundt omkring, og indenunder stenene graver han ud, og laver sine egne fine huler.

En imponerende lille bygmester vi har fået hjem - helt efter mit hjerte. Ikke så kønt udseende, men for dælen han er fin, og er totalt upåvirket af, at man står og studerer hvad han foretager sig. Så ligger han bare og hviler på finnerne og glor igen. :D

Jeg håber at der er næring nok i bundlaget så han får føde nok. Ellers fik vi oplyst, at den lille fyr også gerne tager frost eller flagefoder. En herlig lille fætter, som simpelthen er overalt. Der kommer forhåbentlig et par billeder om et stykke tid, når alle fiskene er faldet lidt til ro. Kardinalerne var ikke just begejstret over dette nye selskab, men nu ser det ud som om, at de har fundet deres vante rytme igen.

Midt om natten - er alting anderledes i akvariummet - korallerne ændrer form og farve
src=/sites/default/files/forum/973A2D01-112F-103E-1182C0A481320069.JPG

Der kommer klamme ormelignende dyr frem, vi ikke har set før


Slangeormen er meget svær at se, men den ligger lige midt i billedet på tværs af stenen, og er kun fremme om natten. Den er omkring 4 cm. lang. Puha, det er så den slags opdagelser jeg bestemt ikke bryder mig om, i forbindelse med det her saltvandshalløj. Der er indimellem lidt for meget krible krable efter min smag..

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 10/04/2009 - 21:11 Permalink


Lidt billeder af vores saltvandsfisk, samt af akvariet som det ser ud i dag.

Amphiprion Ocellaris - Klovnfisk
src=/sites/default/files/forum/20356789-112F-103E-1112D9BD32BAAFF4.JPGsrc=/sites/default/files/forum/203640D2-112F-103E-1181C493F00A9129.JPG

Det har taget sin tid, før den ene klovn fandt ud af, at der er en anemone (som iøvrigt har delt sig, så der nu er 2 stk.), som måske kunne bruges til noget konstruktivt. Desværre har den anden klovn ikke fået smag for anemonerne endnu, men vi håber, at det vil lykkes på et tidspunkt. Måske har det noget med pladsen at gøre. Anemonerne sidder klods op af hinanden, og har ikke flyttet sig nævneværdigt i forbindelse med delingen.

Valenciennea puellaris - vores lille ihærdige sandspiser - han er ikke køn men har til gengæld masser af personlighed
src=/sites/default/files/forum/204C7E7C-112F-103E-119C60828606DF04.JPGsrc=/sites/default/files/forum/204D4343-112F-103E-1146D57AB1A0D7E3.JPGsrc=/sites/default/files/forum/204DDF83-112F-103E-11ED8F4820C1ED1A.JPG

Han er en effektiv lille fætter, som ynder at bunke sand op overalt. Under stenene laver han små huler, som han kan smutte ind i, hvis der er tegn på fare.

Dags/aftenlys
src=/sites/default/files/forum/20606AE4-112F-103E-11AD54501B1275BE.JPG

Billeder med natbelysning.

Det er yderst sjældent jeg ser akvariet i den belysning, det er faktisk meget flot
src=/sites/default/files/forum/206450FF-112F-103E-117A3373A46F0562.JPGsrc=/sites/default/files/forum/20659602-112F-103E-11996A474909C5B0.JPG

De to anemoner, som ikke umiddelbart har tænkt sig, at vige pladsen for hinanden endnu
src=/sites/default/files/forum/20696867-112F-103E-111D53B3B2A4ACE3.JPG

Vi prøver at sove, gå nu i seng
src=/sites/default/files/forum/206C5638-112F-103E-118B1E75A1D2F3EE.JPG

I perioden er der kommet en masse småting til, mest skiver og enkelte koraller, men 3 rejer har også holdt sit indtog. Dem er der dog ingen billeder af endnu. De er lidt generte endnu.

Et par billeder af de ting som ikke er så interessante i mine øjne. Men kan sagtens se, at de er flotte.
src=/sites/default/files/forum/207B22EA-112F-103E-11EFF7026BD71FD6.JPGsrc=/sites/default/files/forum/207D428E-112F-103E-11EBDC39D0919C91.JPG

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 10/04/2009 - 23:25 Permalink


Der er også sket lidt i ferskvandet.

Malawierne er nu beskåret, så vi kun har L. cf. marginatus og P. electra gående. De trives fint, og går med vores S. granulosus og P. typus maller fra Tanganyika søen i vores 720 L. Akvariet er efterhånden indrettet meget på mallernes premisser, med store stensætninger inden under modulerne. Men der er stadigvæk fri svømmeplads og masser af sandbund.

Hos vores C. foae går livet sin vante gang. De er vokset betydeligt, og ligså er deres reder. Ca. 1 gang om måneden bliver der renset op i bundlaget, og rederne bliver udjævnet. Det er ikke noget man normalt gør, når man holder disse fisk, men det har jeg valgt at gøre. Fiskene er efterhånden utroligt hurtige til at genopbygge deres reder. Ca. 2 timer efter en oprensning, er de mere eller mindre genetableret. Den største rede der er i akvariet har en ydre dia. på små 70 cm. Selve gruben er 45-50 cm. stor, og omkring 15 cm. høj. De to andre reder som der er plads til, er noget mindre.

Et par nye billeder
src=/sites/default/files/forum/20FAEBEE-112F-103E-11606B50124DF4D8.JPGsrc=/sites/default/files/forum/20FB7765-112F-103E-11371C49B8A97219.JPG

Deres unger er for nylig flyttet fra børnehaven, til vores 576 L sammen med vores X. boulengeri. De går nu og hygger sig med vores S. petricola maller.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot man, 10/05/2009 - 00:36 Permalink


Hjørneakvariet er tømt for fisk og omlagt. Der er flyttet 3 små nye beboere på 8-9 cm ind.

Men først skulle der laves et lille rør, som blev fyldt med sand, så de har noget at tage sig til.

Røret er 60 cm. langt og har en dia. på 7 cm.
src=/sites/default/files/forum/2126FCB1-112F-103E-11817B14ACDB13BB.JPGsrc=/sites/default/files/forum/212780A6-112F-103E-112E0DA2C600A7E0.JPG

Efter omlægningen, der ikke blev biotopisk korrekt, men vores nye Triglachromis otostigma Chituta nyder omgivelserne
src=/sites/default/files/forum/212BB1A5-112F-103E-1177BD08B66E2856.JPG

Røret blev fuldstændigt begravet i sand ved anlæggelsen, og var næsten usynligt. Et par dage efter hjemkomsten, havde de små banditter allerede blotlagt en del af røret i begge sider, og bunket sand op overalt, hvor det ikke lige hørte hjemme i mine øjne.

Gravearbejdet blev påbegyndt et par dage efter hjemkomst
src=/sites/default/files/forum/2131FFB9-112F-103E-11849546300ABD0E.JPGsrc=/sites/default/files/forum/2132BB96-112F-103E-111F681741164440.JPG

Fiskene har været ret sky, men her lidt over en uge efter de kom til deres nye omgivelser, går det langt bedre. Det er dog stadigvæk nærmest umuligt, at komme helt tæt på og tage billeder af dem. Deres rør er udgravet, så de kan svømme hele vejen igennem, og det udnytter de på det groveste, når fotografen nærmer sig for, at få et skud af dem. Her er hvad det foreløbig er lykkes ham at få i kassen.

Triglaer parate til at svømme ind i dybet
src=/sites/default/files/forum/213D04C4-112F-103E-11681B60AA822B5E.JPGsrc=/sites/default/files/forum/213D790A-112F-103E-115BDB3BD8ED39EC.JPG

En spændende Tanganyika cichlide, som jeg ser frem til at stifte nærmere bekendtskab med. Meget anderledes i adfærd end de andre fisk vi holder. Pardannende fisk er ikke noget vi har prøvet før, og de her har allerede overrasket i rigt mål.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 11/14/2009 - 13:30 Permalink


Lidt friske billeder af de nyeste beboerer i både den ferske- og salte del af vores akvarier.

Triglachromis otostigma Chituta
src=/sites/default/files/forum/F23B9336-112F-103E-11A6BC84E19C59DC.JPG

Vi har ikke haft denne art særlig længe, men dens ihærdighed imponerer mig dagligt. Jeg troede faktisk, at vi i vores C. foae havde en af de arter, der er cichlide nok for at flytte store mængder bundlag. Men det er intet imod, hvad de her Trigla kan udrette på meget kort tid. Triglaerne er desuden meget nøjeregnende med, hvor de ønsker bundlaget placeret.

Efter vandskift og eventuel flytning af bundlag tilbage til, hvor det egentlig burde ligge, går de systematisk i gang med, at bygge en ca. 20 cm. høj vold mod forruden. De skærmer simpelthen af for udsynet ind i akvariet. Når volden så er bygget, patruljerer de oppe på toppen, og virker helt fornøjede med, at vi faktisk ikke kan se ret meget ind, men de kan se det de vil, udenfor akvariet.

2 timer efter vandskift - forsvarsværket tager stille og roligt form
src=/sites/default/files/forum/F24C35F0-112F-103E-118B3406278431FE.JPG

Fraværet af vores gamle ancictrus han bevirker desværre, at der er en voldsom opblomstring af brunalger, og fodring af 3 fisk i så stort et akvarium er ikke nemt, da der ingen bundfisk er til, at tage eventuelt overskydende foder. Så det er en balance ikke at fodre for meget, men samtidig sørge for at de får nok at spise. Der er lagt 2 rør mere ned til dem, så de har flere muligheder for at fordele sig i de rør som de nu synes de har lyst til at indtage.

Lidt nye saltvandsbeboere er der kommet til.

Ctenochaetus tominiensis - Kirurg
src=/sites/default/files/forum/F258BAC6-112F-103E-11CDE105007B9DA2.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F25A5CDD-112F-103E-11C40EEA09BE2317.JPG

Pomacanthus navarchus - Kejser
src=/sites/default/files/forum/F25C1144-112F-103E-118139DD7CA8B687.JPGsrc=/sites/default/files/forum/F25CE712-112F-103E-11C61C0DA985A7A3.JPG

Lysmata debelius - Kardinalreje


Nogle utroligt smukke fisk, selvom de langt fra er udvoksede. De er ca. 8-10 cm. store pt. Rejen er en ordentlig kleppert i forhold til vores noget mindre dannebrosrejer, og er også et flot indslag i akvariet. De er alle faldet godt til, og spiser heldigvis som de skal. Kejseren lever generelt meget tilbagetrukket i sine huler, men er dog langt mere fremme i akvariet, end den var i starten.

Kirurgen er overalt, og er utrolig nysgerrig. Den er på det seneste begyndt, at spejle sig i ruderne, og står og spiller op til sit eget spejlbillede. Den er lidt efter vores lille sandspiser, af en eller anden grund bryder den sig ikke om dens tilstedeværelse på bunden. Men sandspiseren tager det nu stille og roligt, og flytter sig ind i sin hule, når Kirurgen en gang i mellem får et flip.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 01/27/2010 - 17:48 Permalink


Her i snestormen, kunne tiden måske bruges til at opdatere livets tilstand i akvarierne. Ikke at der er sket det store siden sidst, men en omlægning er i planlægningsfasen, og der skal indrettes et nyt Tanganyika akvarium.

De sidste af vores Malawi cichlider, og alle vores Synodontis petricola skal til Jylland og bo fremover. Halvdelen af vores C. foae unger er kommet hjemmefra, og en del af den anden halvdel forventes, at forlade reden engang i foråret, de skal også til Jylland og bo.

Der skal tages stilling til en eventuel reduktion i den voksne gruppe af C. foae. Der går stadigvæk 16 stk. med en overvægt af hanner, og de fylder mere og mere i landskabet. De fungerer stadigvæk perfekt sammen, men køber af ungerne vil gerne have et par voksne hanner at arbejde videre med, og forhåbentlig vil det kunne lade sig gøre, at fjerne et par stykker, uden at det vælter balancen i gruppen. Det er planen, at jeg vil beholde 4-6 unger selv, som fremtidig supplement til de voksne. Men nu får vi se.

Vores Triglaer går stadigvæk og hygger sig med det sædvanlige entreprenørarbejde. Når de har fjernet alt bundlag fra 80% af akvariets bundareal, og spyttet det op ad forruden går de igang med, at pelse de 2 planters blotlagte rødder. Så planterne er i en sørgelig forfatning for at sige det mildt. Men de hygger sig gevaldigt, og det er det vigtigste. Vi får dem forhåbentligt bundvendt her midt i februar, så vi kan få konstateret hvad fordelingen er. Jeg håber det viser sig, at de 2 der opfører sig som et par, også er det. Den overskydende vil efter bundvendingen blive flyttet, så parret kommer til at gå alene fremover. Den overskydende vil forhåbentlig kunne blive del af en anden fremtidig Triglachromis gruppe, som kommer hjem når det nyomlagte Tanganyika akvarie står klar.

Udover den nye gruppe Triglachromis, får vi også lidt nye fritsvømmere. Der kommer en flok Cyprichomis leptosoma jumbo speckleback hjem, som skal være en del af det nye besætning. Vi har i vores tidlige cichlidedage ikke været heldige med hold af denne fisk *skeptisk* Forhåbentlig bliver det en succes denne gang og jeg håber, at jeg med tiden kommer til, at ændre mit syn på dem. Det er ihvert til fald modigt, af ejerne af disse fine fisk, at lægge deres guldklumper i vores akvarievand. Men jeg vil gøre mit allerbedste for at holde liv i dem.

Så vi skal for første gang forsøge os, med det blandede Tanganyika akvarie. Det bliver spændende og helt anderledes end den måde vi har holdt Tanga på før. Inspirationen er især kommet efter min erhvervelse af Triglachromis, samt effekten af, at have holdt cichlider i store flokke igennem nogle år nu.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa